Lokalplanområdet
Orø Havn er en trafik- og lystbådehavn med en størrelse på omtrent 2 ha inkl. selve havnebassinet.
Lokalplanområdet omfatter den inderste del af havnen svarende til ca. 0,8 ha. Orø-færgen har 11 daglige afgange fra hhv. Holbæk og Orø og lystbådehavnen besøges hvert år af op mod 500 gæstesejlere, primært i sommerhalvåret.
Havneområdet rummer i dag et klubhus til medlemmerne af Orø Bådelaug, en miljøstation, en Falck-station, en grill/kiosk, toilet- og badefaciliteter, fiskerhuse, et masteskur samt et tilholdssted for søspejderne. Arkitekturen præges af rødmalede træhuse med sorte/grå eller røde sadeltage, hvid stern og hvidmalede vinduer.
Orø Havn, oktober 2014.
Falckstationen og den tidligere miljøstation.