Lokalplanens gennemførelse

Lokalplanområdet er ejet af udvikler. Realiseringen af lokalplanen, herunder byggemodningen, vil blive gennemført på ejers foran­ledning.

Lokalplanen anviser, hvordan området må udnyttes og beskriver således, hvilken karakter området vil få. Derimod medfører lokal­planen ingen handlepligt, og planen siger heller ikke noget om, hvornår området realiseres. Såfremt lokalplanen ikke realiseres, kan eksisterende lovlig anvendelse fortsætte som hidtil.