I henhold til lovbekendtgørelse nr. 1157 af 01. juli 2020 om planlægning med senere lovændringer fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.
Det er formålet med lokalplanen:
1.1 at fastlægge et samlende og helhedspræget planmæssigt grundlag for at bevare og understøtte landsbyens kvaliteter og særpræg, herunder landsbyens bevaringsværdige bygninger, landsbyens ejendoms- og bebyggelsesmønster, gadenettet, grønninger, gadekæret og karakteristisk beplantning.
1.2 at eksisterende karakteristisk og bevaringsværdig bebyggelse med tilhørende omgivelser samt bebyggelse af særlig arkitektonisk og kulturhistorisk værdi bevares.
1.3 at sikre offentlige stiforbindelser ud i det åbne land.
1.4 at sikre, at ny bebyggelse får en placering, udformning og ydre fremtræden, som er i overensstemmelse med det eksisterende bevaringsværdige landsbymiljø og den lokale byggetradition.
1.5 at skabe mulighed for ny bebyggelse, som kan understøtte livsvilkårene for landsbyen og erhvervslivet i området.
2.1
Lokalplanens område er afgrænset som vist på kortbilag 1, og omfatter jf. matrikelkortet følgende matrikelnumre; 45, 48, 49, 50, 15b, 15d, 1ab, 1ac, 1ad, 1ae, 1af, 1al, 1h, 1m, 1n, 1o, 1p, 1q, 1r, 1s, 1t, 1u, 1x, 1y, 1æ, 1ø, 1aa, 28b, 28c, 28d, 28e, 28f, 28g, 2c, 2m, 31a, 31b, 31c, 31d, 31e, 31f, 33b, 33c, 33e, 34a, 34d, 34f, 34g, 34h, 34k, 34m, 34s, 35c, 35e, 35g, 35h, 35k, 36c, 36d, 36g, 36h, 36i, 36k, 36l, 36m, 36o, 36p, 37a, 37d, 38b, 38g, 38i, 39c, 39e, 39f, 39h, 3ab, 3ac, 3ad, 3ag, 3ah, 3ai, 3ak, 3am, 3an, 3ao, 3ap, 3aq, 3ar, 3as, 3at, 3au, 3av, 3ax, 3ay, 3az, 3aæ, 3aø, 3b, 3ba, 3bc, 3bd, 3be, 3bf, 3bg, 3bh, 3bi, 3bk, 3bl, 3bm, 3bn, 3bo, 3bp, 3bq, 3br, 3bs, 3bt, 3bu, 3bv, 3bx, 3by, 3bz, 3bæ, 3bø, 3c, 3ca, 3cb, 3cc, 3cd, 3ce, 3cf, 3cg, 3ci, 3ck, 3d, 3e, 3f, 3g, 3h, 3i, 3l, 3m, 3n, 3r, 3s, 3t, 3u, 3v, 3x, 3æ, 40c, 41a, 41b, 41c, 41d, 41e, 42a, 42b, 42c, 42e, 43a, 43d, 4c, 5c, 5d, 5e, 5f, 5g, 5h, 5m, 5n, 6c, 6e, 6f, 7b, 7c, 7d, 7e, alle Udby By, Udby samt del af matriklerne 1a, 33a, 35a, 35f, 36q, 3a, 4d, 4e og vejmatriklerne; 7000a, 7000c og 7000f, alle Udby By, Udby samt alle parceller der efter den endelige vedtagelse af lokalplanen udstykkes i lokalplanområdet.
2.2 Lokalplanområdet er beliggende i landzone. Størstedelen af området overføres til byzone som angivet på kortbilag 4 - område- og matrikelkort
matr. 45, 48, 49, 50, 15b, 15d, 1ab, 1ac, 1ad, 1ae, 1af, 1al, 1h, 1m, 1n, 1o, 1p, 1q, 1r, 1s, 1t, 1u, 1x, 1y, 1æ, 1ø, 1aa, 28b, 28c, 28d, 28e, 28f, 28g, 2c, 2m, 31a, 31b, 31c, 31d, 31e, 31f, 33c, 33e, 34a, 34d, 34f, 34g, 34h, 34k, 34m, 34s, 35c, 35e, 35g, 35h, 35k, 36c, 36d, 36g, 36h, 36i, 36k, 36l, 36m, 36o, 36p, 37d, 38b, 38g, 38i, 39c, 39e, 39f, 39h, 3ab, 3ac, 3ad, 3ag, 3ah, 3ai, 3ak, 3am, 3an, 3ao, 3ap, 3aq, 3ar, 3as, 3at, 3au, 3av, 3ax, 3ay, 3az, 3aæ, 3aø, 3b, 3ba, 3bc, 3bd, 3be, 3bf, 3bg, 3bh, 3bi, 3bk, 3bl, 3bm, 3bn, 3bo, 3bp, 3bq, 3br, 3bs, 3bt, 3bu, 3bv, 3bx, 3by, 3bz, 3bæ, 3bø, 3c, 3ca, 3cb, 3cc, 3cd, 3ce, 3cf, 3cg, 3ci, 3ck, 3d, 3e, 3f, 3g, 3h, 3i, 3l, 3m, 3n, 3r, 3s, 3t, 3u, 3v, 3x, 3æ, 41a, 41b, 41c, 41d, 41e, 42a, 42b, 42c, 42e, 43a, 43d, 4c, 5c, 5d, 5e, 5f, 5g, 5h, 5m, 5n, 6c, 6e, 6f, 7b, 7c, 7d, 7e, alle Udby By, Udby samt del af matriklerne 1a, 35a, 35f, 36q, 3a, 4d, 4e og vejmatriklerne; 7000a, 7000c og 7000f, alle Udby By, Udby, samt alle parceller der efter den endelige vedtagelse af lokalplanen udstykkes i lokalplanområdet.
33b, 37a, 39f, 40c samt del af 33a forbliver i landzone
2.3 Fastlæggelse af delområde A, B, C, D, E og F
Lokalplanområdet opdeles i seks delområder jf. kortbilag 5 - delområder
3.1 Må kun anvendes til helårsbeboelse samt butikker, mindre offentlige og private servicefunktioner som landsbykirke, kirkegård, forsamlingshus, lokalmuseum, bypark, kulturelle aktiviteter, cafeer, restauranter og lignende samt mindre liberalt erhverv såsom fysioterapi, frisør, psykolog, bedemand indenfor miljøklasse 1 der ikke er til gene eller bryder med landsbyens karakter.
3.2 Landsbyens gadejord (matr. nr. 48), omfattende gadekær, grønning mv., og vejarealer skal anvendes som fælles rekreativt areal.
3.3 Den den gamle ridebane/ Udby Kvarterpark skal anvendes som fælles rekreativt areal.
3.3 Ejendomme med landbrugspligt må anvendes til landbrugsformål jf. landbrugslovens regler
3.4 For ejendomme i landzone må overflødiggjorte bygninger kun anvendes til aktiviteter som ikke overskrider miljøklasse1
3.5 Der kan gives landzonetilladelse til opførelse af mindre bygninger til hobbydyrehold
3.6 Området kan desuden indeholde en gårdbutik.
3.7 Området må kun anvendes til detailhandel, tankanlæg, vaskehal, med tilhørende parkering med mulighed for udvidelse af eksisterende dagligvarebutik jf. §5.1 - 5.2
3.8 Området må kun anvendes til boligformål i form af tæt-lav
3.9 Området må kun anvendes til boligformål i form af åben-lav
4.1 Det samlede bruttoareal til butiksformål indenfor lokalplanområdet er maksimalt 2083 m2
4.2 Dagligvarebutik kan udvides eller nyopføres op til 1.200 m2 inkl. personalefaciliteter indenfor byggefelt B1 på kortbilag 9
4.3 Der kan opføres en yderligere butik til dagligvareformål (eks. bager eller apotek) eller serviceerhverv på maks. 200 m2 i tilknytning til den primære dagligvarebutik
4.4 Der kan i relation til dagligvarebutikken indenfor delområde C etableres parkering, tekniske anlæg, tankstation og vaskehal
5.1 Delområde C, D og E må kun udstykkes i henhold til principperne vist på kortbilag 9 - 11
5.2 Rækkehuse skal have en minimumgrundstørrelse på 150
5.3 Ny bebyggelse skal i delområde A, B, C og F placeres med en afstand på min 2,5 meter til skel.
5.4 I hele planområdet kan der ske mindre udstykninger til tekniske anlæg
6.1 Hvis de særligt bevaringsværdige bygninger, som er markeret på kortbilag 6, brænder eller forfalder skal nye bygninger opføres i samme placering, hovedform og tag-materiale som den nuværende bebyggelse.
6.2 Hvis bevaringsværdige bygninger, som markeret på kortbilag 7, brænder eller forfalder skal nye bygninger opføres i en omtrentlig placering og skala som den eksisterende.
6.3 Den tidligere firelængede gård, Udbyvej 46, skal ved nybygning, udvidelse og/eller ved tilbygning placeres, så den oprindelige firlænget gård genskabes jf. byggefeltet på kortbilag 6.
6.4 Indenfor delområde A er bebyggelsesprocenten maksimalt 30 for den enkelte matrikel
6.5 Ny bebyggelse i delområdet må maksimalt opføres i 2 etager med en taghældning på 45 - 50 grader. Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tag må være højere end 8,5 m over terræn jf. højdekoter på kortbilag 2. Facadehøjden, målt som højden fra sokkelkant til facadens skæring med tagfladen, må ikke overstige 3,2 meter. Bygninger der oprindeligt er opført i tre etager eller højere end de 8,5 meter kan genopføres som sådan.
6.6 Bebyggelsesprocenten for delområde B må maksimalt være 45 % beregnet for den enkelte matrikel
6.7 Bestemmelserne i lokalplanen er ikke til hinder for at man kan opføre nødvendige bygninger til landbrugsformål på ejendomme med landbrugspligt
6.8 Ny bebyggelse i delområdet må maksimalt opføres i 2 etager med en taghældning på 45 - 50 grader. Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tag må være højere end 8,5 m over terræn jf. højdekoter på kortbilag 2. Facadehøjden, målt som højden fra sokkelkant til facadens skæring med tagfladen, må ikke overstige 3,2 meter. Bygninger der oprindeligt er højere end de 8,5 meter kan genopføres som sådan.
6.9 Den maksimale bebyggelsesprocent for delområde C som helhed fastsættes til 40 %
6.10 Bebyggelse skal placeres indenfor byggefeltet som angivet på kortbilag 9 undtagen herfor er mindre bygninger til områdets tekniske forsyning og drift f.eks. kundevognsskjul og lignende.
6.11 Ny bebyggelse i delområdet må maksimalt opføres i 2 etager med en taghældning på 45 - 50 grader. Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tag må være højere end 8,5 m over terræn jf. højdekoter på kortbilag 2. Facadehøjden, målt som højden fra sokkelkant til facadens skæring med tagfladen, må ikke overstige 3,2 meter.
6.12 Bebyggelsesprocenten fastsættes til 40 % beregnet for delområdet som helhed som i alt er 3600 m2
6.13 Bebyggelse må have en maksimal dybde på 8 meter og skal placeres indenfor byggefelterne som angivet på kortbilag 10.
6.14 Ny bebyggelse i delområdet må maksimalt opføres i 2 etager med en taghældning på 45 - 50 grader. Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tag må være højere end 8,5 m over terræn jf. højdekoter på kortbilag 2. Facadehøjden, målt som højden fra sokkelkant til facadens skæring med tagfladen, må ikke overstige 3,2 meter.
6.15 Synlige sokler skal være mellem 16 - 30 cm over byggemodnet terræn.
6.16 Der kan per bolig opføres maksimalt 8 m2 skur eller drivhus uden for byggefeltet.
6.17 bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom fastsættes til 40 % beregnet for området som helhed som er i alt 8700 m2
6.18 Boligbebyggelse må have en maksimal dybde på 8,6 meter og skal placeres indenfor byggefelterne som angivet på kortbilag 11
6.19 Nye bebyggelse i delområdet må maksimalt opføres i 2 etager med en taghældning mellem 25 - 50 grader. Facadehøjden, målt som højden fra sokkelkant til facadens skæring med tagfladen, må ikke overstige 3,2 meter. Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tag må være højere end 8,5 m over terræn.
6.20 Synlige sokler skal være mellem 16 - 30 cm over byggemodnet terræn.
6.21 Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom må ikke overskride 30 % beregnet for den enkelte matrikel
6.21 Nye bebyggelse i delområdet må maksimalt opføres i 2 etager med en taghældning mellem 25 - 50 grader. Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tag må være højere end 8,5 m over terræn. Facadehøjden, målt som højden fra sokkelkant til facadens skæring med tagfladen, må ikke overstige 3,2 meter.
Illustration 1: Husdybde, Facadehøjde, Bygningshøjde og taghældning
7.1 Hustype, nye boliger opført efter lokalplanens vedtagelse.
7.1.1 Ny bebyggelse skal opføres som traditionelle længehuse efter følgende principper:
7.2 Facader
7.2.1 Facader skal fremstå i teglsten af blank mur eller fremstå med filtset eller pudset overflade og afsluttes med hovedgesims i 2-3 skifter
7.2.2 Pudsede og vandskurede facader skal holdes i farver dannet af hvid (kridt) eller jordfarver indenfor skalaen okker nuancer jf. illustration 2
7.2.3 Murværk skal, hvis det fremstår som blank mur, fremstå i blødstrøgne teglsten i røde og gule nuancer i krydsforband, blokforband eller halvstensforband jf. illustration 3, 4 og 5. Ved facader i blank mur skal fuger fremstå med ufarvet mørtel.
7.2.4 Hvis murværk fremstår i blank mur skal det detaljeres med inspiration fra Udbys bevaringsværdige bygninger med murværksdetaljer som f.eks. i form af murede stik over vinduesåbninger eller tilsvarende.
7.2.5 Gavle skal fremstå i samme materiale som resten af facaden.
7.2.6 Glansværdien for materialer skal være på 20 eller derunder.
7.3 Tage
7.3.1 Tagene skal udføres som symmetriske sadeltage med lodrette gavle uden valm med en taghældning på mellem 45 - 50 grader.
7.3.2 Tagene skal være uden egentlig tagudhæng, og de skal dækkes med ikke skinnende røde tagsten af tegl eller beton, strå, skifereternit eller bølgeplader. Glansværdien for materialer skal være på 10 eller derunder.
7.3.3 Der må ikke etableres udvendige altaner, balkoner og lignende på eller ved bygningernes tagetager eller tage.
7.3.4 Der kan tillades opsat ikke-reflekterende solfangere / solceller på en mindre del af tagfladerne som ikke er synlige fra vejen. Undtagen herfor er de særligt bevaringsværdige bygninger som udpeget på kortbilag 6.
7.4 Vinduer og kviste
7.4.1 Vinduer i tagfladen skal placeres regelmæssigt og udformes som enkeltsiddende tagvinduer eller kviste, hvis samlede bredde ikke må overstige 1/3 af tagfladens længde. Kviste og tagvinduer må ikke flugte med gavlens facadeplan, men skal placeres med en afstand på minimum 50 cm fra gavl, så det symmetriske sadeltags tagprofil træder tydeligt frem. Ovenlysvinduer skal fremstå i en mørk neutral farve eller i samme farve som tagmaterialet.
7.4.2 Kviste skal udføres som heltagskviste (rytterkviste) jf. illustration 6 eller som taskekviste jf. illustration 7 eller som gavlkviste jf. illustration 8. Kvistenes flunker (sider) skal beklædes med et materiale, så de fremstår glatte og i samme farve som facaden eller i zink.
7.4.3 For heltagskviste og taskekviste gælder at den enkelte kvists bredde skal svare til det tilsvarende vindues bredde i facaden.
7.4.4 Gavlkviste skal udformes således, at gavlkvistens front ligger i plan med facaden som vist på illustrationen. Gavlkviste skal fremstå med knapt tagudhæng som resten af taget.
7.4.5 Vindues- og døråbninger i ydervægge skal udformes med en regelmæssig placering og proportionering. Bredden af vinduesglasset må ikke overstige højden. Vinduer og yderdøre skal passe til husets arkitektur. Vinduer skal være tofags vinduer, tofags bondehusvinduer eller tofags dannebrogsvinduer som vist på illustration 8, 9 og 10. De huse som oprindeligt fremstår med en anden fag- og sprosseinddeling kan genetableres med en sådan. Vindues- og dørkarme og rammer skal være af træ eller aluminium. Vinduesglas må ikke være buet.
7.5 Øvrige bygninger og bygningsdele
7.5.1 Udhuse, carporte, garager samt mindre bygningsdele skal opføres i træ med en taghældning på 25-50 grader eller fladt tag og dækkes med ikke skinnende røde tagsten af tegl eller beton, med tagpap, stråtage eller eternittage. Drivhuse, orangerier og lysthuse kan opføres i glas og med tag af glas.
7.5.2 Vinduesrammer, døre, udhuse, carporte, garager og mindre bygningsdele skal fremstå i nuancer af jordfarver som angivet på illustration 2 øvrige bygningsdele eller som på anden vis kan dokumenteres at høre til den klassiske pigment-farveskala. , fx i Center for Bygningsbevaring i Raadvads anvisning: „Den klassiske pigment-farveskala“ (2013).
7.6 Facader
7.6.1 Facader skal fremstå med filtset eller pudset overflade. Pudsede og vandskurede facader skal holdes i farver dannet af hvid (kridt) eller jordfarver indenfor skalaen okker nuancer jf. illustration 2.
7.6.2 Gavle skal fremstå i samme materiale som resten af facaden.
7.6.3 Nødvendige bygninger til landbrugsformål på ejendomme med landbrugspligt kan desuden opføres i træ eller stål i farver som er tilpasset ejendommens øvrige bygninger
7.7 Tage
7.7.1 Tagene skal udføres som symmetriske sadeltage med lodrette gavle uden valm med en taghældning på mellem 45 - 50 grader.
7.7.2 Tagene skal være uden egentlig tagudhæng, og de skal dækkes med ikke skinnende røde tagsten af tegl eller beton, strå, skifereternit eller bølgeplader. Glansværdien for materialer skal være på 10 eller derunder.
7.7.3 Der må ikke etableres udvendige altaner, balkoner og lignende på eller ved bygningernes tagetager eller tage.
7.7.4 Der kan tillades opsat ikke-reflekterende solfangere / solceller på en mindre del af tagfladerne som ikke er synlige fra vejen. Undtagen herfor er de særligt bevaringsværdige bygninger som udpeget på kortbilag 6.
7.8 Vinduer
7.8.1 Vinduer i tagfladen skal placeres regelmæssigt og udformes som enkeltsiddende tagvinduer eller kviste, hvis samlede bredde ikke må overstige 1/3 af tagfladens længde. Kviste og tagvinduer må ikke flugte med gavlens facadeplan, men skal placeres med en afstand på minimum 50 cm fra gavl, så det symmetriske sadeltags tagprofil træder tydeligt frem. Ovenlysvinduer skal fremstå i en mørk neutral farve eller i samme farve som tagmaterialet.
7.8.2 Kviste skal udføres som heltagskviste (rytterkviste) jf. illustration 6 eller som taskekviste jf. illustration 7. Kvistenes flunker (sider) skal beklædes med et materiale, så de fremstår glatte og i samme farve som facaden eller i zink.
7.8.3 Den enkelte kvists bredde skal svare til det tilsvarende vindues bredde i facaden.
7.8.5 Vindues- og døråbninger i ydervægge skal udformes med en regelmæssig placering og proportionering. Bredden af vinduesglasset må ikke overstige højden. Vinduer og yderdøre skal passe til husets arkitektur. Vinduer skal være tofags vinduer, tofags bondehusvinduer eller tofags dannebrogsvinduer som vist på illustration 8, 9 og 10. De bevaringsværdige huse som i dag fremstår med en anden fag- og sprosseinddeling kan genetableres jf. § 8. Vindues- og dørkarme og rammer skal være af træ eller aluminium. Vinduesglas må ikke være buet.
7.9 Øvrige bygninger og bygningsdele
7.9.1 Udhuse, carporte, garager samt mindre bygningsdele skal opføres i træ med en taghældning på 25-50 grader eller fladt tag og dækkes med ikke skinnende røde tagsten af tegl eller beton, med tagpap, stråtage eller eternittage. Drivhuse, orangerier og lysthuse kan opføres i glas og med tag af glas.
7.9.2 Vinduesrammer, døre, udhuse, carporte, garager og mindre bygningsdele skal fremstå i nuancer af jordfarver som angivet på illustration 2 øvrige bygningsdele eller som på anden vis kan dokumenteres at høre til den klassiske pigment-farveskala. , fx i Center for Bygningsbevaring i Raadvads anvisning: „Den klassiske pigment-farveskala“ (2013).
7.10 Facader
7.10.1 Facader skal fremstå med filtset eller pudset overflade. Pudsede og vandskurede facader skal holdes i farver dannet af hvid (kridt) eller jordfarver indenfor skalaen okker nuancer jf. illustration 2.
7.10.2 Gavle skal fremstå i samme materiale som resten af facaden.
7.11 Tage
7.11.1 Tagene skal udføres som symmetriske sadeltage med lodrette gavle uden valm med en taghældning på mellem 45 - 50 grader.
7.11.2 Tagene skal være uden egentlig tagudhæng, og de skal dækkes med ikke skinnende røde tagsten af tegl eller beton, strå, skifereternit eller bølgeplader. Glansværdien for materialer skal være på 10 eller derunder.
7.11.3 Der må ikke etableres udvendige altaner, balkoner og lignende på eller ved bygningernes tagetager eller tage.
7.11.4 Der kan tillades opsat ikke-reflekterende solfangere / solceller på en mindre del af tagfladerne som ikke er synlige fra vejen.
7.12 Vinduer
7.12.1 Vinduer i tagfladen skal placeres regelmæssigt og udformes som enkeltsiddende tagvinduer eller kviste, hvis samlede bredde ikke må overstige 1/3 af tagfladens længde. Kviste og tagvinduer må ikke flugte med gavlens facadeplan, men skal placeres med en afstand på minimum 50 cm fra gavl, så det symmetriske sadeltags tagprofil træder tydeligt frem. Ovenlysvinduer skal fremstå i en mørk neutral farve eller i samme farve som tagmaterialet.
7.12.2 Kviste skal udføres som heltagskviste (rytterkviste) jf. illustration 6 eller som taskekviste jf. illustration 7 eller som gavlkviste jf. illustration 8. Kvistenes flunker (sider) skal beklædes med et materiale, så de fremstår glatte og i samme farve som facaden eller i zink.
7.12.3 For heltagskviste og taskekviste gælder at den enkelte kvists bredde skal svare til det tilsvarende vindues bredde i facaden.
7.12.4 Gavlkviste skal udformes således at gavlkvistens front ligger i plan med facaden som vist på illustrationen. Gavlkviste skal fremstå med knapt tagudhæng som resten af taget.
7.12.5 Vindues- og døråbninger i ydervægge skal udformes med en regelmæssig placering og proportionering. Bredden af vinduesglasset må ikke overstige højden. Vinduer og yderdøre skal passe til husets arkitektur. Vinduer skal være tofags vinduer, tofags bondehusvinduer eller tofags dannebrogsvinduer som vist på illustration 8, 9 og 10. Vindues- og dørkarme og rammer skal være af træ eller aluminium. Vinduesglas må ikke være buet.
7.13 Facader
7.13.1 Facader skal fremstå med filtset eller pudset overflade. Pudsede og vandskurede facader skal holdes i farver dannet af hvid (kridt) eller jordfarver indenfor skalaen okker nuancer i rød, gul eller hvid jf. illustration 2
7.13.2 Facaden afsluttes med hovedgesims i 2-3 skifter
7.13.3 Gavle skal fremstå i samme materiale som resten af facaden.
7.14 Tage
7.14.1 Tagene skal udføres som symmetriske sadeltage med lodrette gavle uden valm med en taghældning på mellem 45 - 50 grader.
7.14.2 Tagene skal være uden egentlig tagudhæng, og de skal dækkes med ikke skinnende røde tagsten af tegl. Glansværdien for materialer skal være på 10 eller derunder.
7.14.3 Der må ikke etableres udvendige altaner, balkoner og lignende på eller ved bygningernes tagetager eller tage.
7.14.4 Der kan tillades opsat ikke-reflekterende solfangere / solceller på en mindre del af tagfladerne som ikke er synlige fra vejen.
7.15 Vinduer
7.15.1 Vinduer i tagfladen skal placeres regelmæssigt og udformes som enkeltsiddende tagvinduer eller kviste, hvis samlede bredde ikke må overstige 1/3 af tagfladens længde. Kviste og tagvinduer må ikke flugte med gavlens facadeplan, men skal placeres med en afstand på minimum 50 cm fra gavl, så det symmetriske sadeltags tagprofil træder tydeligt frem. Ovenlysvinduer skal fremstå i en mørk neutral farve eller i samme farve som tagmaterialet.
7.15.2 Kviste skal udføres som heltagskviste (rytterkviste) jf. illustration 6 eller som taskekviste jf. illustration 7. Kvistenes flunker (sider) skal beklædes med et materiale, så de fremstår glatte og i samme farve som facaden eller i zink.
7.15.3 Den enkelte kvists bredde skal svare til det tilsvarende vindues bredde i facaden.
7.15.4 Vindues- og døråbninger i ydervægge skal udformes med en regelmæssig placering og proportionering. Bredden af vinduesglasset må ikke overstige højden. Vinduer og yderdøre skal passe til husets arkitektur. Vinduer skal være tofags vinduer, tofags bondehusvinduer eller tofags dannebrogsvinduer som vist på illustration 8, 9 og 10. Vindues- og dørkarme og rammer skal være af træ eller aluminium. Vinduesglas må ikke være buet.
7.16 Øvrige bygninger og bygningsdele
7.16.1 Udhuse, carporte, garager samt mindre bygningsdele skal opføres i træ med en taghældning på 25-50 grader eller fladt tag og dækkes med ikke skinnende røde tagsten af tegl eller beton, med tagpap, stråtage eller eternittage. Drivhuse, orangerier og lysthuse kan opføres i glas og med tag af glas.
7.16.2 Vinduesrammer, døre, udhuse, carporte, garager og mindre bygningsdele skal fremstå i nuancer af jordfarver som angivet på illustration 2 øvrige bygningsdele eller på som anden vis kan dokumenteres at høre til den klassiske pigment-farveskala. , fx i Center for Bygningsbevaring i Raadvads anvisning: „Den klassiske pigment-farveskala“ (2013).
7.17 Hustype, nye boliger opført efter lokalplanens vedtagelse.
7.17.1 Ny bebyggelse skal opføres som traditionelle længehuse efter følgende principper:
7.18 Facader
7.18.1 Facader skal fremstå i teglsten af blank mur eller fremstå med filtset eller pudset overflade.
7.18.2 Pudsede og vandskurede facader skal holdes i farver dannet af hvid (kridt) eller jordfarver indenfor skalaen okker nuancer jf. illustration 2
7.18.3 Murværk skal, hvis det fremstår som blank mur, fremstå i blødstrøgne teglsten i røde, gule og bleggule (beige) nuancer i krydsforbandt, blokforbandt eller halvstensforbandt jf. illustration 3, 4 og 5. Ved facader i blank mur skal fuger fremstå med ufarvet mørtel.
7.18.4 Gavle skal fremstå i samme materiale som resten af facaden.
7.19 Tage
7.19.1 Tagene skal udføres som symmetriske sadeltage med lodrette gavle uden valm med en taghældning på mellem 25 - 50 grader.
7.19.2 Tagene skal være uden egentlig tagudhæng, og de skal dækkes med ikke skinnende røde tagsten af tegl eller beton. Glansværdien for materialer skal være på 10 eller derunder.
7.19.3 Der må ikke etableres udvendige altaner, balkoner og lignende på eller ved bygningernes tagetager eller tage.
7.19.4 Der kan tillades opsat ikke-reflekterende solfangere / solceller på en mindre del af tagfladerne som ikke er synlige fra vejen.
7.20 Vinduer
7.20.1 Vinduer i tagfladen skal placeres regelmæssigt og udformes som enkeltsiddende tagvinduer eller kviste, hvis samlede bredde ikke må overstige 1/3 af tagfladens længde. Kviste og tagvinduer må ikke flugte med gavlens facadeplan, men skal placeres med en afstand på minimum 50 cm fra gavl, så det symmetriske sadeltags tagprofil træder tydeligt frem. Ovenlysvinduer skal fremstå i en mørk neutral farve eller i samme farve som tagmaterialet.
7.20.2 Kviste skal udføres som heltagskviste (rytterkviste) jf. illustration 6 eller som taskekviste jf. illustration 7. Kvistenes flunker (sider) skal beklædes med et materiale, så de fremstår glatte og i samme farve som facaden eller i zink.
7.20.3 Den enkelte kvists bredde skal svare til det tilsvarende vindues bredde i facaden.
7.20.4 Vindues- og døråbninger i ydervægge skal udformes med en regelmæssig placering og proportionering. Bredden af vinduesglasset må ikke overstige højden. Vinduer og yderdøre skal passe til husets arkitektur. Vinduer skal være tofags vinduer, tofags bondehusvinduer eller tofags dannebrogsvinduer som vist på illustration 8, 9 og 10. Vindues- og dørkarme og rammer skal være af træ eller aluminium. Vinduesglas må ikke være buet. Illustration af mulig facadekomposition fremgår af lokalplanens redegørelse.
7.21 Øvrige bygninger og bygningsdele
7.21.1 Udhuse, carporte, garager samt mindre bygningsdele skal opføres i træ med en taghældning på 25-50 grader eller fladt tag og dækkes med ikke skinnende røde tagsten af tegl eller beton, med tagpap, stråtage eller eternittage. Drivhuse, orangerier og lysthuse kan opføres i glas og med tag af glas.
7.21.2 Vinduesrammer, døre, udhuse, carporte, garager og mindre bygningsdele skal fremstå i nuancer af jordfarver som angivet på illustration 2 øvrige bygningsdele eller som på anden vis kan dokumenteres at høre til den klassiske pigment-farveskala. , fx i Center for Bygningsbevaring i Raadvads anvisning: „Den klassiske pigment-farveskala“ (2013)
7.22 Facader
7.22.1 Bebyggelsen skal fremstå i teglsten af blank mur eller fremstå med filtset eller pudset overflade, der er kalket eller malet hvid, gul eller rød som angivet på illustration 2 - farveskala.
7.23 Tage
7.23.1 Tagene skal udføres som symmetriske sadeltage med lodrette gavle uden valm
7.23.2 Der må ikke anvendes reflekterende materialer på tage og facader med undtagelse af vinduer og mindre glaspartier. Glansværdien for materialer skal være på 20 eller derunder.
7.24 Vinduer
7.24.1 Vinduer i tagfladen skal placeres regelmæssigt og udformes som enkeltsiddende tagvinduer eller kviste, hvis samlede bredde ikke må overstige 1/3 af tagfladens længde. Kviste og tagvinduer må ikke flugte med gavlens facadeplan, men skal placeres med en afstand på minimum 50 cm fra gavl, så det symmetriske sadeltags tagprofil træder tydeligt frem. Ovenlysvinduer skal fremstå i en mørk neutral farve eller i samme farve som tagmaterialet.
7.24.2 Kviste skal udføres som heltagskviste (rytterkviste) jf. illustration 6 eller som taskekviste jf. illustration 7 eller som gavlkviste jf. illustration 8. Kvistenes flunker (sider) skal beklædes med et materiale, så de fremstår glatte og i samme farve som facaden eller i zink.
7.24.3 For heltagskviste og taskekviste gælder, at den enkelte kvists bredde skal svare til det tilsvarende vindues bredde i facaden.
7.24.4 Gavlkviste skal udformes således, at gavlkvistens front ligger i plan med facaden som vist på illustrationen. Gavlkviste skal fremstå med knapt tagudhæng som resten af taget.
7.24.5 Vindues- og døråbninger i ydervægge skal udformes med en regelmæssig placering og proportionering. Bredden af vinduesglasset må ikke overstige højden. Vinduer og yderdøre skal passe til husets arkitektur. Vinduer skal være tofags vinduer, tofags bondehusvinduer eller tofags dannebrogsvinduer som vist på illustration 8, 9 og 10. Vindues- og dørkarme og rammer skal være af træ eller aluminium. Vinduesglas må ikke være buet.
7.25 Øvrige bygninger og bygningsdele
7.25.1 Udhuse, carporte, garager samt mindre bygningsdele skal opføres i træ med en taghældning på 25-50 grader eller fladt tag og dækkes med ikke skinnende røde tagsten af tegl eller beton, med tagpap, stråtage eller eternittage. Drivhuse, orangerier og lysthuse kan opføres i glas og med tag af glas.
7.25.2 Vinduesrammer, døre, udhuse, carporte, garager og mindre bygningsdele skal fremstå i nuancer af jordfarver som angivet på illustration 2 øvrige bygningsdele eller på anden vis kan dokumenteres at høre til den klassiske pigment-farveskala. , fx i Center for Bygningsbevaring i Raadvads anvisning: „Den klassiske pigment-farveskala“ (2013)
Illustration 2: Facadefarver / farver på øvrige bygningsdele
Illustration 3, 4 og 5 Krydsforbandt, Blokforbandt og Halvstensforbandt
Illustration 6, 7 og 8: Rytterkvist / Heltagskvist, Taskekvist, Gavlkvist
Illustration 8, 9 og 10: Tofagsvindue, Bondehusvindue og Dannebrogsvindue
8.1 Bygninger markeret på kortbilag 6 eller 7 skal søges bevaret og må ikke nedrives, ombygges eller omdannes uden en nærmere vurdering og tilladelse fra Kommunalbestyrelsen, jf. gældende lovgivning i Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
8.2 Udvendige ændringer i form af om- og tilbygninger, herunder facadeændringer, udskiftning af tage, vinduer og døre, skal ske i overensstemmelse med den enkelte bygnings oprindelige arkitektur og materialevalg:
8.3 Ved nedrivning af nyere tilbygning skal facaden på det oprindelige hus reetableres i overensstemmelse med husets øvrige facadeudtryk.
8.4 Åbninger i facaden må ikke ændres væsentligt. Eksisterende symmetri skal bevares. Ved udskiftning af vinduer skal nye vinduesrammer udføres i træ eller aluminium. Vinduesglas skal være plant
8.5 Huse som på tidspunktet for lokalplanens vedtagelse optræder med facade i blankt murværk må ikke pudses og males, medmindre kommunalbestyrelsen giver tilladelse hertil.
8.6 Originale vinduer skal, så vidt det er muligt, bevares og sætte i stand.
8.7 Ved udskiftning af vinduer skal disse erstattes af vinduer, som svarer til de oprindelige m.h.t. lod- og tværpost, samt sprosser. Sprosser skal være gennemgående og ikke påklistrede.
8.8 Ved udskiftning af tag skal dette erstattes af et tilsvarende tag i forhold til taghældning, halv- eller kvartvalm, skalk og udhæng.
8.9 På tagfladen mod gade må ikke etableres kviste eller tagvinduer. Originale kviste og tagvinduer må dog genetableres i samme form som nuværende.
8.10 Kviste til den side der vender væk fra gaden kan opføres som heltagskviste eller taskekvist jf. illustration 6 og 7 og i henhold til bestemmelser omkring placering og udformning af kviste i §7.8.1, §7.8.2 og §7.8.3. Nye kviste skal tilpasses husets oprindelige arkitektur f.eks. skal nye kviste på bygninger i byggestilen Bedre Byggeskik fremstå med knapt tagudhæng og tilpasses tagudformningen således at den ikke når helt op til tagryggen men holdes mindst tre tagsten under rygning.
8.11 Oprindelige skorstene bevares.
8.12 Der må ikke opsættes solceller.
8.13 Tilbygninger skal tilpasses husets oprindelige arkitektur jf. redegørelsens beskrivelser herom. Tilbygninger og udestuer må som udgangspunkt ikke opføres indenfor et område som angivet på bilag 12. Det er dog tilladt at opføre overdækninger og terrasser i let konstruktion på husets bagside udenfor området angivet bilag 12, såfremt de tilbygges således at de kan fjernes uden at ændre på den bevaringsværdige bygning.
8.14 Udendørs antenner må ikke opsættes på tag, facader og skorstene, der er synlige fra bebyggelsens gadesider. Parabolantenner må ikke placeres synlige fra vej, og ikke i en højde over 1,8 m over terræn.
8.15 Solceller må ikke opsættes ud mod gaden og skal fremstå i samme farve som tagmaterialet.
8.16 Nye kviste kan udføres som rytterkviste, taskekviste eller gavlkviste jf. illustration 6, 7 og 8. og i henhold til bestemmelser omkring placering og udformning af kviste jf. §7.4.1, §7.4.2 og §7.4.3.
8.17 Nye kviste skal tilpasses husets oprindelige arkitektur f.eks. skal nye kviste på bygninger i byggestilen Bedre Byggeskik fremstå med knapt tagudhæng og tilpasses tagudformningen således at den ikke når helt op til tagryggen men holdes mindst tre tagsten under rygning.
8.18 Gavlkviste skal udformes således, at gavlkvistens front ligger i plan med facaden, som vist på illustrationen. Gavlkviste skal fremstå med knapt tagudhæng som resten af taget.
8.19 Kviste må samlet set maksimalt udgøre 1/3 af tagfladen.
8.20 Oprindelige vinduers underdeling med tværpost og lodpost skal bevares.
8.21 Tilbygninger skal tilpasses husets oprindelige arkitektur. Tilbygninger og udestuer må som udgangspunkt ikke opføres mellem vej og gadefacade indenfor et område angivet på bilag 13
*Note: for fredede bygninger udpeget af Slots- og Kulturstyrelsen, gælder styrelsens regler for bygningsbevaring forud for lokalplanens bestemmelser.
Illustration 11: Tegltag med gesims og opskalkning
Opskalkning (eller skalk) er et let svaj nederst på taget ved tagfoden. Det opnås ved, at der nederst på spærenes yderside er påsat kileformede træstykker (skalke). Deres kileform presser taget så meget ud, at det f.eks. kan passere over en gesims.
9.1 Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Udbyvej.
9.2 Vej, sti og parkering anlægges i princippet som vist på kortbilag 9.
9.3 Der skal sikres offentlig stiforbindelse til sti langs Udbys vestlige skel
9.4 i forbindelse med anlæg af parkeringsareal skal der etableres et lavt fast hegn for at modvirke gener fra lyskegler ind mod naboen mod nord som angivet på kortbilag 9.
9.5 Der skal udlægges parkering svarende til 1 antal parkeringspladser pr. 25 m2 dagligvarebutik.
9.6 Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Udbyvej.
9.7 Vej, sti og parkering anlægges i princippet som vist på kortbilag 10.
9.8 Stier udlægges i 1,5 m bredde med belægning af slotsgrus eller fliser.
9.9 Der skal anlægges en offentlig trampesti langs det sydlige og vestlige skel af ejendommen som angivet på kortbilag 10.
9.10 I forbindelse med anlæg af parkeringsareal skal der etableres en kalket mur med teglafdækning i en meters højde i farveskala jf. illustration 2 for at modvirke gener fra lyskegler ind mod naboen mod nord som angivet på kortbilag 10.
9.11 Der skal udlægges parkering svarende til 1,5 parkeringspladser pr. bolig hvoraf 1 etableres som handicapparkeringsplads med plads til handicapbus.
9.12 Fællesparkering udformes som flisebelægning eller som græsarmering. Ved nedsivning skal der sikres imod jordforurening.
9.13 Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Udbyvej via Lillegårdsvej
9.14 Vej, sti og parkering udlægges i princippet som vist på kortbilag 11.
9.15 Adgangsvej A - A udlægges i 5,5 m bredde.
9.16 Stier udlægges i 1,5 m bredde med belægning af slotsgrus eller fliser.
9.17 Der skal anlægges en offentlig stiforbindelse (trampesti) på minimum 1,5 meters bredte i den nordlige del af ejendommen som angivet på kortbilag 11
9.18 I forbindelse med anlæg af parkeringsareal skal der etableres et lavt fast hegn for at modvirke gener fra lyskegler ved parkeringsareal som angivet på kortbilag 11.
9.19 Der skal udlægges parkering svarende til 1,5 parkeringspladser pr. bolig hvoraf 2 etableres som handicapparkeringsplads hvoraf én kan rumme en handicapbus.
9.20 Fællesparkering og vejareal udformes som fast belægning i form af asfalt eller flisebelægning.
10.1. Generelt om skiltning gælder
10.2 For beboelsesejendomme må skiltning og reklamering, udover navne‐ og nummerskiltning, ikke finde sted.
10.3. For butikker, virksomheder, serviceerhverv og offentlige funktioner gælder, at skiltning, reklamering, facadebelysning, lysinstallationer, markiser, solafskærmning og andet facadeudstyr skal med hensyn til placering, omfang, materialer, farver, skrifttyper og lignende udformes således, at der opnås en god helhedsvirkning i forhold til bygningens arkitektoniske karakter i bybilledet jf. 10.1
10.4. Reklamering, som ikke har tilknytning til bebyggelsens anvendelse, er ikke tilladt.
10.5 For delområde c muliggøres tre flagstænger med en højde på maksimalt 8 meter og én pylon i en maksimal højde af 3 meter.
Huset på Næsset er et eksempel på en skiltning som er tilpasset husets arkitektur med et frithængende skilt over døren og to informationsskilte til højre for døren.
11.1 Det naturlige terræn skal i videst muligt omfang bevares. Der må ikke foretages terrænregulering på mere end +/- 0,5 m i forhold til det naturlige terræn, og ikke nærmere naboskel end 1 meter.
Der må på grønninger og fællesområder foretages de terrænreguleringer, der er nødvendige for at anlægge regnvandssøer og render til afledning af regnvand.
12.1 De, på kortbilag 8, udpegede træer og beplantninger af høj værdi er udpegede pga. deres karaktergivende og kulturhistoriske værdi i gadeforløbet og byen. Disse træer og beplantninger må ikke fældes.
12.2 De, på kortbilag 8, udpegede træer og beplantninger af lav værdi er udpegede pga. deres karaktergivende værdi i gadeforløbet. Disse træer og beplantninger skal som udgangspunkt søges bevaret
12.3 I tilfælde af at udpegede træer vurderes af fagkyndige til at være risikotræer og udgøre en fare for omgivelserne, må disse fældes. Efterfølgende skal den fjernede beplantning erstattes af ny, tilsvarende beplantning der over tid kan vokse til samme karaktergivende beplantning, som den der er blevet fjernet.
12.4 De, på kortbilag 8, udpegede hække er udpegede pga. deres rumlige og visuelle betydning i gaderummet. Der skal fortsat være hæk de udpegede steder. Hække kan fornyes/udskiftes med følgende arter, der er karakteristiske for hække i Udby og har en kulturhistoriske værdi; bøg, avnbøg, tjørn, liguster, navr, berberris.
12.5 Minimum 15 % af grundarealet skal udlægges til fælles friareal
12.6 Eksisterende række af spidsløn, seljerøn og ahorn, som afgrænser projektområdet mod syd, skal bevares som en grøn afgrænsning af boligområdet ved ankomsten til byen af landevejen fra syd. Der kan laves enkelte åbninger i rækken for at sikre delvis sol til boliger og haver nordfor. Træer må ikke fældes mellem november og september af hensyn til yngle og overvintringsperioder for flagermus.
12.7 Eksisterende beplantning af gamle mirabeltræer skal søges indarbejdet i boligområdets fælles friarealer.
12.8 Der skal etableres grupper af træer på lige linje i skel mod øst som vist på kortbilag 10. Rækken skal sikre bebyggelsens tilpasning til landskabet og overgangen til det åbne land. Trægrupperne skal bestå af arter som ofte forekommer i skel i det åbne land, og som er stedstypiske. For at sikre det bedste lysindfald til bebyggelsen, bruges arter som Hvidtjørn, kræge, mirabel, surkirsebær, hassel, hyld.
12.9 Hække som markeret på kortbilag 10 skal etableres som de hække som er karakteristiske for Udby og har en kulturhistoriske værdi; bøg, tjørn, liguster, navr, berberris. Hække skal plantes på egen grund 30 cm fra skel, således at beplantningen til enhver tid kan holdes inde på egen grund. Levende hegn kan suppleres med et let trådhegn på indvendig side med højst samme højde som det levende hegn, dog maks. 1,2 meter. Hække opføres i maksimalt 1,5 meter.
12.10 Det fælles friareal skal indrettes og beplantes, så der opnås en god helhedsvirkning jf. principperne vist på kortbilag 10 med angivelse af en omtrentlig placering for beplantning, legeplads og terrasser. Legepladsen etableres som bord med bænke, sandkasse og to øvrige legeplads redskaber som f.eks. gynge og vippehøne. Fællesarealer skal beplantes med frugttræer og bærbuske.
12.11 Minimum 15 % af grundarealet skal udlægges til fælles friareal
12.12 Den eksisterende bevaringsværdige hæk kan tilpasses det nye boligområde, således at hækken afkortes ved portåbning og ved sti ind i bebyggelsen. Der skal etableres tilsvarende hæk (hvidtjørn) som afgrænsning mod vejen, syd for portåbningen.
12.13 Der skal etableres en æblehave nord for bebyggelsen, langs offentlig sti til det åbne land. Æblehaven skal bestå af gode spiselige sorter og kan indgå i ’Æblerovsruten’.
12.14 Der skal etableres grupper af træer på lige linje i skel mod vest således at beplantningen fremstår som en række i skel med åbninger, som i princippet vist på kortbilag 11. Rækken skal sikre bebyggelsens tilpasning til landskabet og overgangen til det åbne land. Trægrupperne skal bestå af max 3 forskellige arter som ofte forekommer i skel i det åbne land, og som er stedstypiske: Hvidtjørn, kræge, mirabel, surkirsebær, hassel, hyld, stynet pil eller poppel.
12.15 Fælles friareal herunder legeplads, som er udpeget på kortbilag 11, skal fremstå grøn med mindre grupper af træer, gerne spiselige og blomstrende, f.eks. forskellige frugttræer og bærbuske og stauder, som er karakteristiske for landbohaven der tidligere har været på stedet. Der skal på arealet være plads til ophold og fælles arrangementer, samt legefaciliteter i form af to - tre faste legeredskaber plus en bænk, således at området bliver et sted man mødes og har lyst til at være.
12.16 Hække som markeret på kortbilag 11 skal etableres som de hække som er karakteristiske for Udby og har en kulturhistoriske værdi; bøg, avnbøg tjørn, liguster, navr, berberris. Hække skal plantes på egen grund 30 cm fra skel, således at beplantningen til enhver tid kan holdes inde på egen grund, hække imellem to rækkehuse skal dog placeres i skel. Levende hegn kan suppleres med et let trådhegn på indvendig side med højst samme højde som det levende hegn, dog maks. 1,2 meter. Hække opføres i maksimalt 1,5 meter.
12.17 Forhaver som markeret på kortbilag 11 skal etableres som primært grønne arealer med varieret stedtypisk beplantning.
13.1 Landsbyens gadejord (matr. nr. 48), omfattende gadekær, grønning mv., og vejarealer og skal fastholdes som et offentligt tilgængeligt areal skal anvendes som fælles rekreativt areal for byen.
13.2 Området omkring gadekæret skal fremstå som grønt areal og skal afskærmes mod Udbyvej med en fysisk afgrænsende beplantning som stadig tillader indsyn til gadekæret så gadekæret stadig opleves som en del af gademiljøet.
13.3 ’Ridebanen’, den store grønning beliggende på matr. 35 f skal fremstå som et grønt område med et naturligt tilgroet udtryk, med buske og træer der er naturligt forekommende i det åbne land, som f.eks. vilde roser, hvidtjørn, mirabel, hyld, hæg, seljerøn. Den nordlige del af området skal have en åben karakter, så der er plads til pladskrævende rekreative aktiviteter. I den sydlige del fastholdes en tættere tilgroet karakter, ligeledes til glæde for rekreative aktiviteter, samt dyrelivet i området.
13.4 Rækken af popler langs ’Ridebanen’s vestlige skel kan nedskæres, og skal ikke genetableres.
13.5 Der skal sikres en rekreativ forbindelse igennem ’Ridebanen’, som forbinder kernen af Udby med den sydvestlige del af byen vist på kortbilag 3 – illustrationsplanen.
14.1 Facadebelysning, reklameskiltning og lignende samt belysning af ubebyggede arealer må ikke være til gene for omgivelserne eller virke skæmmende i forhold til gadebilledets karakter og bygningens arkitektoniske udtryk.
14.2 Parkeringsområde og hoved-stier skal belyses med lavt, nedadgående lys. Disse skal suppleres med tre lygtepæle med nedadrettet afskærmet lys af maksimalt 3 meters højde som placeres på begge sider af indkørslen og ved legepladsen.
14.3 Adgangsvej og parkeringsområde skal belyses med lavt, nedadgående lys. Disse skal suppleres med lygtepæle med nedadrettet afskærmet lys af maksimalt 3 meters højde langs adgangsvej A - A
14.1 Tekniske anlæg og installationer, herunder el- og varmepumper samt ventilation skal være integreret i arkitekturen eller indkapsles i trækonstruktion bemalet som de øvrige sekundære bygningsdele. Transformerstationer skal indpasses i området under hensyn til at de bliver så lidt synlige som muligt og placeres under hensyntagen til nabobebyggelse.
14.2 Ledninger skal føres i jorden.
14.3 Området skal forsynes med fælles antenneanlæg, kabelnet og lignende signalanlæg. Der må som udgangspunkt ikke opsættes tv - og radioantenner, herunder parabolantenner på bygninger. Parabolantenner med en diameter mindre end 1 m kan dog tillades opstillet på terræn efter nærmere anvisning.
16.1 Der skal oprettes grundejerforening med medlemspligt for alle ejere inden for delområdet
16.2 Grundejerforeningen skal oprettes på sælgers foranledning senest når 75% af de udstykkede grunde er solgt eller når der er tale om mere end én ejer.
16.3 Grundejerforeningen skal forestå drift og vedligeholdelse af belysning, anlæg til lokal af ledning af regnvand, vej, stier og parkeringspladser, jf. § 9.
16.4 Det påhviler foreningen selv at udarbejde sine vedtægter, som skal godkendes af kommunalbestyrelsen
16.1 Der skal oprettes grundejerforening med medlemspligt for alle ejere inden for delområdet
16.2 De to grundejerforeninger skal oprettes på sælgers foranledning senest når 75% af de udstykkede grunde er solgt eller når der er tale om mere end én ejer.
16.3 Grundejerforeningen skal forestå drift og vedligeholdelse af belysning, anlæg til lokal af ledning af regnvand, vej, stier og parkeringspladser, jf. § 9.
16.4 Det påhviler foreningen selv at udarbejde sine vedtægter, som skal godkendes af kommunalbestyrelsen
17.1 Inden ibrugtagning af bebyggelse skal parkeringsarealer, veje, stier og fælles friarealer være anlagt og beplantede herunder etablering af legeplads og et fast lavt hegn ind mod nabo jf. §9.4 og §9.10
17.2 Bebyggelsen skal ligeledes være tilsluttet kollektiv vandforsyning, samt de fælles private og offentlige anlæg for regn og spildevand.
18.1 Servitut 23.02.1978-5358-21 aflyses i sin helhed for så vidt angår denne lokalplans område som anført i § 2.
18.2 Servitut 14.11.2000-20763-21 aflyses i sin helhed / for så vidt angår denne lokalplans område som anført i § 2.
19.1 Efter Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge planlovens § 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.
19.2 Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v. der er indeholdt i planen. Lokalplanen tinglyses ikke på de ejendomme, der er omfattet af planen, men indberettes til Plandata.dk.
19.3 Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser på betingelse af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.
19.4 Lokalplanen udlægger et område til offentlige formål. Det betyder, at ejeren efter planlovens § 48 under visse forudsætninger kan kræve ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning. (kun når lokalplanen udlægger arealer til offentlige formål)
20.1 Forslag til lokalplan 5.09 - Bevarende lokalplan for Udby, Tuse Næs er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 25.8.2021