Lokalplanområdet

Lokalplanområdet omfatter et 28 ha stort område i ejerlav Udby by, Udby. Lokalplanområdet omfatter de dele af byen som ikke i forvejen er lokalplanlagt. 

​

Landskab

Udby er en smal by som orienterer sig mod Udbyvej. Imellem bygningerne er der kig ud over det smukke landskab ned mod fjorden. Udby ligger højt i landskabet på halvøen Tuse Næs. Tuse Næs er som helhed et interessant landskab, med vand på tre sider og en stor variation i udsigten. Tuse Næs fremstår hovedsageligt som landbrugsland, som har bibeholdt den klassiske struktur med landsbyerne og de spredte gårde. Udby Vig, som ligger øst for Udby, er udpeget som Natura 2000 og dermed beskyttet. 

Udbys Vejstruktur 

Byen består af en hovedgade, Udbyvej og en indfaldsvej Udby kirkevej mod vest som forbinder byen trafikalt til Holbæk. Mod Nord deler hovedgaden sig i to: Løserupvej mod Løserup og Kisserupvej mod Kisserup samt to indfaldsveje mod øst: Staslundevej og Minkemarksvej som forbinder til landejendomme mod øst ned mod fjorden. Parallelt med Udbyvej findes Bagvej. Krydset mellem Udbyvej og Udby Kirkevej definerer et centrum i byen byen, hvor man i nærhed hertil finder byens kirke, skole og dagligvarebutik, forsamlingshus, gadekær og kulturhus. 

Udby har et karakteristisk snoet gadeforløb med gårdrække på begge sider af den lange nord-syd-gående bygade med det lille gadekær ca. midtvejs. På kortene ses hvordan udviklingen omkring Udbyvej er sket fra tiden lige efter udskiftningen og frem til midten af 1900-tallet, hvor man stadig havde flere landsbygårde langs gadeforløbet.  

Første kort viser Udby umiddelbart efter udskiftningen. Andet kort viser Udby 1842 - 1899 hvor man blandt andet kan se stien som løber i Udbys vestlige skel og helt ud til den mergelgrav som i dag ligger på kirkens jord. 

Kulturmiljø

Udby er beliggende på Tuse Næs og er udpeget som et bevaringsværdigt kulturmiljø. Udby er en tætbebygget kirkelandsby med en del stationsbyelementer med spor tilbage fra udskiftningen, andelstiden og med gode bygninger fra tiden omkring Bedre Byggeskik. Udskiftningen betegner ny-fordelingen af landbrugsjorden under Landboreformerne i 1700 til 1850, hvor gårdene flyttede ud af landsbyen. Hvad der særligt kendetegner Udby er, at en del af Udbys gårde blev i Udby og der ligger stadig 4 af landsbyens gårde (20 gårde i 1682) langs Udbyvej. En af disse er Rugtvedgaard (som nu er nedrevet), der med nærværende planlægning står til at blive erstattet af rækkehuse. Byen har en del bygninger og elementer fra andelstiden, såsom forsamlingshus fra 1897, brugsforening, korn- og foderstofforretning, andelsbager og elværk. De fleste af disse har en anden anvendelse i dag. Centralt i byen omkring kirken, skolen og en tidligere smedje ligger flere huse bygget i stilen Bedre Byggeskik.

Bedre Byggeskikhuse i Udby 

Gode eksempler på Bedre Byggeskik i Udby er Aldersdomhjemmet, Udbyvej 27A, som er tegnet af Frederik Vilhelm Olsen og Præstegården, Udby Kirkevej 2, der er tegnet af Marius Pedersen.

Bedre Byggeskik-foreningens arbejde for at højne bygningskulturen på landet gennem bedre uddannelsesmuligheder for håndværkere førte til, at højskoler udvidede deres program med håndværkerundervisning. Bygmesterhøjskolen i Holbæk blev oprettet i 1915 som en videreudvikling af de idéer der lå til grund for håndværkerskolen ved Vallekilde højskole. 

Karakteristisk for Bedre Byggeskik-husene er den enkle hovedform og den faste rytme i facaden, som fagdelingen giver. Udformningen af gesims, vinduer og kviste er gennemdyrket og forfinet og er af afgørende betydning for husets kvaliteter. 

I forbindelse med SAVE - registrering fra 1993 er det kun få huse som bliver karakteriseret som værende Bedre Byggeskik. Dog synes der at være flere gode villaer som med det knappe tagudhæng, kvartvalm og muret gesims som synes at være inspireret af Bedre Byggeskik. 

De fire bygninger som i SAVE registreringerne fra 1993 kategoriseres som Bedre Byggeskik. Alderdomshjemmet, Udbyvej 27A; Præstegården, Udby Kirkevej 2; Udby Kirkevej 3 og Kisserupvej 10.

Inspiration fra Vallekilde Højskole

I Udby ligger også bygninger med smukke facadeudsmykninger. Disse har formodentligt fundet inspiration i den såkaldte Vallekildestil.

Som optakt og senere parallelt med Bedre Byggeskiks arbejde opstod der omkring midten af 1900-tallet nye uddannelsesformer for håndværkere. Med centrum i Nordvestsjælland blev de første skridt taget til en egentlig bygmesteruddannelse i 1865, hvor Vallekilde Højskole blev dannet. Vallekilde var et kraftcenter i denne udvikling med bygmesteren Andreas Bendtsen som leder. Vallekildes bygninger var præget af et nordisk mytologisk historiesyn og man taler derfor om en særlig Vallekildestil. 

Bygmesterhuse med inspiration fra Vallekilde

Bygmesterhuse med inspiration fra Vallekilde fremstår med velproportionerede bygningskroppe med symmetrisk gavlkvist som indgangsparti og murværksdetaljer omkring vinduer. Bygningernes tage har en 45 graders taghældning med udhæng og flot udskårne spær-ender.

Gode eksempler på bygninger med inspiration fra Vallekildestilen er Udbyvej 25, Hvidegård; Udby Kirkevej 12a og Kisserupvej 6. 

Detaljer 

På mange bygninger i Udby er der tydelige bygningsdetaljer, hvorigennem man kan aflæse historien om de forskellige bygmestre. De har hver især haft deres egen måde at udføre forbander, gavle, gesimser og tagfødder med eller uden udhæng.  

Gadejord og grønne områder

I Udby ligger et område som såkaldt gadejord. Gadejord er arealer til fælles brug for medlemmerne af en by. Betegnelsen stammer fra udskiftningen i slutningen af 1700-tallet, hvor man ved omfordeling af jorden (udskiftningen) gjorde en række arealer i byerne fælles eje. I Udby består gadejordsarealet af Udbyvej nord for Udby Kirkevej og gadekæret. 

På bagsiden af bebyggelsen mod Udbyvej og Udby Kirkevej ligger den gamle ridebane, som i dag fungere som et grønt rekreativt område i byen.

Fra venstre ses fotos af gadejorden set fra syd og ved gadekærret. Til højre ses den gamle ridebane.