Lokalplanens gennemførelse
Der er ingen handlepligt i forhold til en vedtaget lokalplan, og det kan derfor ikke slås fast, hvornår lokalplanens muligheder bliver realiseret.
Det forventes dog, at lokalplanens muligheder bliver realiseret snarest efter lokalplanens vedtagelse. Særligt fordi der er blevet udarbejdet en miljørapport, der både er en miljøvurdering af Forslag til kommuneplantillæg 15 og lokalplanforslag 6.15 og en VVM-redegørelse for et konkret projekt for solcelleanlægget. Når der efter den offentlige høring af VVM-redegørelsen bliver givet VVM-tilladelse til det konkrete projekt, skal tilladelsen udnyttes inden 3 år. Ellers bortfalder tilladelsen. Det samme gælder, hvis VVM-tilladelsen ikke er udnyttet i 3 på hinanden følgende år.