Lokalplanområdet

Historisk udvikling af landsbyen
Hagested Landsby hænger historisk og fysisk tæt sammen med Hagestedgaard Herregård.
Herregård og landsby ligger på hver sin side af Nykøbingvej med Hagested Kirke som nabo til Herregården. Hagested Landsby har oprindeligt bestået af enkeltgårde og landarbejderboliger til landarbejdere på Hagestedgaard. Spor af såvel enkeltgård som arbejderboliger er fortsat synlige og bliver med denne lokalplan sikret med bevarende bestemmelser.

De ovenstående historiske kort fra de sidste 150 år viser, at Hagested har udviklet sig mod vest på nordsiden af Præstebrovej frem til årtusindskiftet. Herefter er de nyeste udstykninger af både parcelhuse og storparceller udlagt med storparcellerne yderst mod det åbne land syd og vest for landsbyen.

Den eksisterende vejstruktur i lokalplanområdet – Præstebrovej og Damvej er i store træk de samme som i slutningen af 1800-tallet.

Af de flerlængede gårde indenfor lokalplanområdet er Højvangsgården på Præstebrovej 42 den tilbageværende gård, hvor man bedst kan se den oprindelige længestruktur. Dette er en udflyttet gård, der oprindelig lå på Damvej 23 som en af de oprindelig 6 gårde fra udstykningen fra godset.

På Præstebrovej 10 ligger Møllergården – en af de oprindelige 6 gårde fra udstykningen fra godset. Møllergårdens vestlige længe af den trelængede gård er en af de enkelte bindingsværksejendomme, der er tilbage i landsbyen. Gårdstrukturen er dog sløret, og de to andre længer er kraftig ombyggede til bl.a. butik.

Gamle landsbyfunktioner
Den tidligere skole beliggende ud til Nykøbingvej er over årene kraftigt tilbygget fra den oprindelige landsbyskole. Skolen er i dag daginstitution, og skolens hal er i dag en del af Hagested Forsamlingshus.

Hagesteds oprindelige forsamlingshus ”Olympia” lå på Præstebrovej 4. Dette er i dag ombygget til boliger i et dobbelthus, og forsamlingshuset er flyttet til ejendommen umiddelbart bagved, hvor et nyt er sammenbygget med skolens gamle hal.

På Præstebrovej 8 blev der i 1914 etableret en brugsforening og der har været købmand her i over 100 år, men ejendommen er nu ombygget til bolig.

Hagested Landsby og dens omgivelser i dag
Hagested er beliggende mellem den inddæmmede Lammefjord og Herregårdslandskabet omkring Hagestedgaard. I dag er landskabet vest for landsbyen præget af tekniske anlæg – både højspændingsledninger, der løber tæt forbi landsbyen samt vindmøller placeret ude i det åbne flade landskab på de inddæmmede arealer. Mod nord er landskabet præget af de store marklodder ejet af Hagestedgaard og de store skovmassiver i form af Audebo Plantage mod nordvest og Hagested Skov mod øst. Landsbykanten mod nord og øst grænser op til herregårdslandskabet omkring Hagestedgaard, der er udpeget som kulturmiljø. Landsbykanten mod herregårdslandskab og kulturmiljøet er i dag markeret med dige og hegnsbeplantning. Selve Hagested Landsby er ikke udpeget som kulturmiljø, da den i sin struktur er langt fra sin oprindelse, blandt andet grundet udbygning med parcelhuse og storparceller.

Lokalplanen omfatter de ældste dele af Hagested Landsby nord for Præstebrovej og vest for Nykøbingvej. Denne del rummer primært boliger, men også landsbyens forsamlingshus, den tidligere skole, der i dag er daginstitution samt et grønt område med shelterplads, der ligger i tilknytning til den regionale rekreative sti – ”Istidsruten”, der løber gennem Hagested og ud i den inddæmmede Lammefjord.

Bebyggelsen indenfor lokalplanområdet er meget sammensat med bygninger med vidt forskellig stil og alder. Der er få gennemgående træk ved bygningsmassen – fællestræk er dog, at alt bebyggelse er lav – max. 8,5 meter, og at alle tage er opført med taghældning. Dette bidrager til landsbypræg trods den væsentlige udbygning af landsbyen med boliger.

Langs Præstebrovej, den historiske hovedvej øst-vest gennem landsbyen, har langt de fleste boliger en forhave mod vejen, og et lavt hegn der skaber en åbenhed. Dette er også et træk, der understøtter et landsbypræg med prydhaver foran huset, der ikke skærmes af for indblik af høje hække eller hegn.

Indenfor lokalplanens område er en række bevaringsværdige bygninger, som beskrives i afsnittet om bevaringsværdier og typiske stilarter.

Bevaringsværdige bygninger

Der er i 1990’erne lavet en SAVE registrering af bevaringsværdige bygninger i Hagested. SAVE er en metode til at kortlægge og vurdere byers og bygningers arkitektoniske, kulturhistoriske og landskabelige værdier. Med SAVE metoden vurderes bygninger ud fra en gennemgang af bygningens arkitektonisk værdi, kulturhistorisk værdi, miljømæssig værdi, originalitetsværdi og tilstandsværdi.

Bygninger med højest bevaringsværdi (SAVE-værdi 1-4) har været optaget i kommuneplanen siden.

Det er med denne lokalplan ønsket at sikre de bevaringsværdige bygninger yderligere med lokalplanbestemmelser for hvordan man må renovere og bygge til sin bevaringsværdige ejendom. I lokalplanen medtages bygninger med høj og middel bevaringsværdi (SAVE-værdi1-6)

Der er i forbindelse med denne lokalplan lavet en opdatering af SAVE registreringen i Hagested, der tager højde for de tidligere udpegede bygningers nuværende tilstand. Det vil sige hvor originale og i hvor god stand de fremstår i dag. Den opdaterede SAVE registrering ligger til grund for, hvilke bygninger, der er udpeget i lokalplanen og hvilke særlige træk ved disse bygninger, der skal passes på, når bygningsejere ønsker at ændre på deres ejendom. De udpegede ejendomme kan ses på kortbilag 4.

Der er lagt vægt på hvor oprindelig bygningerne er ift. både tagform og placering af vinduer, men også mindre detaljer i murværk og eksempelvis oprindelige skorstene, der fastholder bygningens historiske træk, der siger noget om dens oprindelig arkitektur og alder.

De bevaringsværdige træk ved ejendommene hænger tæt sammen med om bygningerne oprindeligt er opført i en særlig arkitektonisk stilart eller tidsperiode.

Særlige stilarter typiske for lokalområdet
Bedre Byggeskikhuse i Hagested
Bedre Byggeskik arbejdede for at højne bygningskulturen på landet gennem bedre uddannelsesmuligheder for håndværkere, og det førte bl.a. til, at højskoler udvidede deres program med håndværkerundervisning.

Bygmesterhøjskolen i Holbæk blev oprettet i 1915 som en videreudvikling af de idéer, der lå til grund for håndværkerskolen ved Vallekilde Højskole.

Karakteristisk for Bedre Byggeskik er den enkle hovedform og den faste rytme i facaden, som fagdelingen giver. Udformningen af gesims, vinduer og kviste er gennemdyrket og forfinet og er af afgørende betydning for husets kvaliteter.

Kviste på huse opført efter Bedre Byggeskik er typisk opført som frontkviste i plan med facade, også kaldet gavlkviste.

Et godt eksempel på Bedre Byggeskik i Hagested er Damvej 3 hvor det enkle udtryk med et knapt tagudhæng, kvartvalmet tag og muret gesims er bevaret. Det knappe taghæng kan ses i gavlen, hvor taget ikke hænger udover gavlen. Kvartvalm betyder at taget har et afskåret hjørneparti. Og den murede gesims er de detaljer der er i murerarbejdet oppe under tagudhænget.

Damvej 3 - Bedre Byggeskik

Udpegede bygninger i Hagested med bygningstræk fra Bedre Byggeskik: Damvej 3, Damvej 6, Damvej 7, Damvej 12, Damvej 14, Præstebrovej 8c og Præstebrovej 18

Bygmesterhuse med inspiration fra Vallekilde
Samtidig med Bedre Byggeskiks arbejde opstod der omkring midten af 1900-tallet nye uddannelsesformer for håndværkere. Med centrum i Nordvestsjælland blev de første skridt taget til en egentlig bygmesteruddannelse i 1865, hvor Vallekilde Højskole blev dannet. Vallekilde var et kraftcenter i denne udvikling med bygmesteren Andreas Bentsen som leder. Vallekildes bygninger var præget af et nordisk mytologisk historiesyn, og man taler derfor om en særlig Vallekildestil. Bygmesterhuse med inspiration fra Vallekilde fremstår med velproportionerede bygningskroppe med symmetrisk gavlkvist som indgangsparti og murværksdetaljer omkring vinduer. Bygningernes tage har en 45 graders taghældning med udhæng og flot udskårne spærender.

Kviste på bygninger opført i Vallekildestil er typisk opført som symmetrisk placeret gavlkviste.

I Hagested ligger en række bygninger med smukke facadeudsmykninger, som har fundet inspiration i den såkaldte Vallekildestil. Et godt eksempel herpå er Præstebrovej 20. Her er det særligt de bevarede synlige spærender i taget og murværksdetaljer omkring vinduespartierne der fortæller om den stilart bygningen oprindeligt er opført i.

Præstebrovej 20 - Eksempel på Vallekildestil

Udpegede bygninger i Hagested med bygningstræk fra Vallekildestil: Præstebrovej 4a/4b og Præstebrovej 20.

Gårdejendomme med bevaret bindingsværk
Bindingsværk kan ikke betegnet som en arkitektonisk stilart, men er mere at betragte som byggetradition, der siger noget om alderen på en bygning.

Der er få tilbageværende bindingsværksbygninger tilbage i Hagested. Der er to indenfor lokalplanensområde – Præstebrovej 6 og 10. Begge er dele af de oprindelige gårde udstykket fra Hagestedgaard.
Kviste landejendomme er typisk opført som enten taskekviste eller heltagskviste.

Præstebrovej 10 – Møllergården

Rytterkvist / Heltagskvist, Taskekvist, Gavlkvist

Præstebrovej 42 – omdannelse af driftslænger til boliger

Historisk skråfoto af ejendommen Præstebrovej 42 før den var omgivet af ny boligbebyggelse og hvor den firlængede struktur fremstår helt symmetrisk.

Præstebrovej 42 behandles her særskilt da lokalplanen muliggør en funktionsændring, der vil kræve en ombygning af de eksisterende bygninger. Det samlede bygningskompleks er udpeget med bevaringsværdi 4. Stuehus er renoveret og fremstår i rigtig god bygningsmæssig tilstand med en svækket originalitet efter tilførsel af kviste og sløring af tidligere detaljer, som skorstene originale dør og vinduespartier. Den øst lige længe er i dag ombygget til en bygning i rene træfacader dog med samme bygningskrop og tagform med henblik på anvendelse til erhverv i forbindelse med boliger.
De to længer der ønskes ombygget til tæt-lav boliger (rækkehuse) står på gårdsiden i oprindelige materialer – murværk i bunden og en rød træ-trempel med fine udskæringer. På ydersiden af den nordlige længe er facadematerialet udskiftet til metalplader og særligt det nordøstlige hjørne af komplekset er i dårlig bygningsstand.