Lokalplanområdet

Lokalplanområdet er omkring 15,9 ha. Området består af jorder til gården Hyldager. Området afgrænses mod vest af parcelhuse, mod syd af en mindre skov, mens afgrænsningen mod øst er et markskel med spredt beplantning, hvoraf en del er et beskyttet dige.

Tuse Byvej danner afgrænsning mod nord. Ca. 400 meter øst for lokalplanområdet ligger Holbæk Motorvejen. Området er i kommuneplanen udlagt til lokalcenter og boligbebyggelse. Området har hidtil været udnyttet landbrugsmæssigt.

Lokalplanområdet fremtræder som et let bølget morænelandskab på en sydvendt bakke og indeholder et tidligere vådområde. Terrænets fald fra den nordlige afgrænsning til det tidligere vådområder ca. 7 meter. Fra vådområdet stiger terrænet ca. 2 meter til områ-
dets sydlige afgrænsning.

Den ældste del af Tuse består af kirken med enkelte gamle bygninger. I forbindelse med stavnsbåndets ophævelse skete en udflytning af nogle gårde. Hyldager er en af disse gårde, som sammen med få huse, skole og mejeri dannede en mindre landsby. Hyldager og det gamle mejeri, der nu er autoværksted, er de østligste bygningsanlæg i denne del af landsbyen.