I henhold til lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015 om planlægning med senere lovændringer fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.
Lokalplanens formål er:
1.1 at muliggøre etablering af et boligområde ved Tuse Byvej i form af tæt/lav bebyggelse.
1.2 at udlægge bestemmelser om vejadgang fra Tuse Byvej, stiforbindelser, samt etablering af fælles parkeringsplads for lokalplanområdet.
1.3 at sikre grønne fælles-, lege- og opholdsarealer til boligerne.
2.1 Lokalplanområdet er afgrænset som vist på kortbilag 1 og udstykkes fra matrikel 15a, Tuse by, Tuse.
2.2 Lokalplanområdet er beliggende i landzone. Delområde A (anvist på kortbilag 4) overføres til byzone ved endelig vedtagelse af lokalplan nr. 7.10.
2.3 Delområde B (anvist på kortbilag 4) forbliver i landzone ved lokalplanens vedtagelse.
3.1 Område B må anvendes til landbrugsmæssige formål - herunder aktiviteter som dyrehold, nyttehaver, bassin til regnvandshåndtering og lignende. Alt udover ovennævnte vil kræve landzonetilladelse. NB etablering af dyrehold vil også kræve yderligere tilladelse fra Holbæk Kommune, bl.a. ifht. gældende afstandskrav.
Lokalplanområdet opdeles i to delområder jvf. kortbilag 4.
4.1 Delområde A skal anvendes til boligformål i form af tæt-lav bebyggelse med tilhørende friarealer, legeplads og fælleshus jvf. kortbilag 2 og 4.
4.2 Delområde B må kun anvendes til friareal, nyttehave og efter nærmere tilladelse fra de nødvendige myndigheder også til dyrehold, samt dertilhørende bygninger.
Delområde B er fælles friareal og må benyttes til bl.a. opholdsareal, herunder legeplads, nyttehave, dyrehold og lignende. Jvf. §3.1.
5.1 Delområde A udlægges i under-delområderne 1-5 efter princippet vist på kortbilag 4. Såfremt under-delområde 1-4 udstykkes, skal dette ske efter bestemmelserne i § 5.2 og 5.3.
5.2 Udstykning af under-delområde 1-4 skal ske i overensstemmelse med de principper, der er vist på principskitse 1 og 2, vedlagt på bilag 5. Der udstykkes således, at der fra boligbebyggelsen opnåes en ensartet afstand på 2,5 m til den ydre matrikelafgrænsning. Jvf. indtegnet byggelinje på kortbilag 4.
5.3 Udstykkes et under-delområde efter princippet vist på principskitse 2, bilag 5, skal der udstykkes, så der opnåes en ensartet afstand på 2,5 m fra boligbebyggelsen til afgrænsningen af det indre gårdrum.
5.4 De fælles gårdarealer skal enten udstykkes som selvstændige ejendomme, der ejes og vedligeholdes af en grundejerforening for det enkelte under-delområde. Alternativt skal de fælles gårdarealer udlægges som en del af det samlede fællesareal (under-delområde 5 + delområde B).
5.5 Under-delområde 5 omfatter veje, stier, samt parkerings- og opholdsarealer i delområde A. Under-delområde 5, samt delområde B skal udlægges som fællesareal for grundejerforeningen. Jf. § 5.2 kan de fælles gårdarealer indenfor under-delområde 1-4 også udlægges som fællesejendom for grundejerforeningen.
Delområde A:
Under-delområde 1-4:
6.1 Boligbebyggelse skal placeres indenfor de angivne byggefelter og byggelinjer på kortbilag 4.
6.2 Bebyggelse skal placeres efter princip vist på kortbilag 2 samt principskitse 1 og 2 (bilag 5).
6.3 Der må opføres op til 12 tæt/lav boliger indenfor hvert under-delområde.
6.4 Bebyggelse, både beboelse og småbygninger, skal fremstå ensartet indenfor hver storparcel. Boligbebyggelse skal udføres som sammenbyggede, med samme tagform og materialevalg.
6.5 Beboelsesbygninger må opføres i maksimalt 2 etager og med en bygningshøjde på op til 8,5 m.
6.6 Skure og lignende småbygninger kan opføres indenfor bog-gruppernes byggelinjer, indtegnet på kortbilag 4.
Under-delområde 5:
6.7 Indenfor under-delområde 5 må der opføres et eller flere fælleshuse i op til 2 etager og med en bygningshøjde på op til 8,5 m. Fælleshusene kan opføres med et samlet etageareal på op til 350 kvadratmeter.
6.8 Skure og lignende småbygninger til områdets fælles brug kan placeres i under-delområde 5.
7.1 Bebyggelsen skal fremstå i træ, blank mur af teglsten, pudset/filset murværk, kompositplader, eternit, tagpap, zink, glas, eller skifer.
Facaderne skal fremstå i jordfarver, som fremgår af bilag 6. Træ, zink, glas og skifer kan fremstå i materialernes naturlige farver.
Alternativt kan tage udføres som grønne tage i græs, sedum eller lignende.
7.2 Materialer på tage må maksimalt have et glanstal på 40.
7.3 Der kan opsættes sorte solfangere, solcelleanlæg og lignende solanlæg, hvis disse følger tagfladen, og kun opsættes på sorte tagflader eller på tagflader med samme farve som solenergianlægget, dog kan der på tage med sedum/græs opsættes sorte solenergianlæg. Lister beslag og lign. til montering af solcelleanlæg skal fremstå i samme farve som solenergianlægget. Solfangere og solcelleanlæg skal være antirefleksbehandlede.
8.1 Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Tuse Byvej. Veje og stier udlægges i princippet som vist på kortbilag 4.
8.2 Stier/veje udlægges og befæstes i 3 m bredde således at køretøjer lejlighedsvist kan færdes på disse efter princippet vist på kortbilag 4.
Der kan efter princippet vist på kortbilag 4 udlægges yderligere stiforbindelser kun til gående/cyklende. Disse kan etableres med en mindre bredde end 3m
Det skal fremtræde tydeligt hvor stierne løber i området og hvorvidt den enkelt strækning er køresti eller gangsti - fx ved markering i overflade eller belægning.
8.3 Der skal udlægges parkering svarende til 1,5 parkeringsplads pr. bolig.
Parkering udformes som fællesparkering efter princippet vist på kortbilag 2 og 4.
9.1 Der må ikke opsættes reklameskilte indenfor lokalplanområdet.
10.1 Der må maksimalt terrænreguleres +/- 0,5 meter i forhold til naturligt terræn. Herudover må der på fællesarealer foretages de terrænreguleringer, der er nødvendige for at anlægge fx regnvandssøer og render til afledning af regnvand.
11.1 Der udlægges fælles friareal som vist på kortbilag 4. Anlæg af ubebyggede arealer skal ske i henhold til principperne vist på kortbilag 2. Friarealernes skal overordnet have overdrevs-karakter, dvs. en bund af naturgræs med spredte trægrupper bestående af mindre træarter. Der plantes fortrinsvist nyttetræer som fx bærer frugt og nødder. der kan ligeledes etableres arealer med overflade velegnet til leg og boldspil.
11.2 Mod landevejen bearbejdes støjforanstaltningerne landskabeligt, og beplantes.
11.3 Der må ikke ske henstilling og parkering af køretøjer over 3.500 kg, ej heller opstilling af fritidsbåde, uindregistrerede køretøjer, campingvogne og lignende indenfor lokalplanområdet.
11.4 Der kan etableres regnvandssøer og lignende til regnvandshåndtering. Hovedbassinet skal placeres indenfor delområde B. Der kan etableres regnbede og lignende indenfor hele lokalplanområdet.
12.1 Der etableres en min. 2,2 m høj støjvold eller støjhegn mod Tuse Byvej jvf. kortbilag 2 og 4.
12.2 Der udlægges en bufferzone med særlige støjhensyn mod Tuse Byvej jvf. kortbilag 4. Bufferzonen kan indgå i områdets friareal, men ikke indrettes til opholdsarealer. Indenfor bufferzonen må der ikke etableres aktiviteter, som indbyder til længerevarende ophold fx legeplads, nyttehave og lignende.
13.1 Der skal stiftes en grundejerforening med medlemspligt for samtlige ejere af grundene inden for lokalplanområdet.
13.2 Grundejerforeningen beskrevet i stk. 12.1 skal oprettes senest når 25 % af boligerne i delområde A er taget i brug.
13.3 Grundejerforeningsvedtægter skal godkendes af byrådet.
13.4 Grundejerforeningen skal varetage grundejernes fælles opgaver, som anlæg, drift og vedligeholdelse af de udlagte fællesarealer, parkering, samt private fællesveje og stier indenfor lokalplanens område, som fremgår af kortbilag 2.
13.5 Grundejerforeningen er pligtig til at tage skøde på fællesarealerne, herunder parkering, veje, stier, friarealer mv. Det vil sige det til under-delområde 5 tilhørende areal, samt lokalplanens delområde B.
Ifølge § 5.3 må de fælles gårdrum alternativt drives og ejes af ejerforeninger indenfor den enkelte storparcel.
14.1 Inden ibrugtagning af bebyggelse skal parkeringsarealer og vejarealer være være anlagt. Bebyggelsen skal ligeledes være tilsluttet kollektiv vandforsyning, samt de fælles private og offentlige anlæg for regn og spildevand. Jvf. lokalplanens redegørelse om forsyning af området.
15.1 Indtil forslaget er endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen må området, ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Det gælder efter planlovens § 17 et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelse. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommen kan fortsættes som hidtil.
15.2 Når fristen for fremlæggelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet, kan Kommunalbestyrelsen give tilladelse til, at ejendommen ændres eller bebygges i overensstemmelse med forslaget. Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra datoen for forslagets offentliggørelse og indtil forslaget er endelig vedtaget, dog højst indtil et år efter offentliggørelsen.
16.1 Efter Holbæk Byråds endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge planlovens § 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.
16.2 Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v. der er indeholdt i planen. Lokalplanen tinglyses ikke på de ejendomme, der er omfattet af planen, men indberettes til PlanSystemDK.