Baggrund og formål

Holbæk kommune har en ambition om at udvikle sig til at være en bæredygtig kommune i overensstemmelse med FNs Verdensmål og klimastrategien Holbæk 2050, som kommunen vedtog i 2022. I dag producerer Holbæk Kommunes 60 vindmøller årligt 100 GWh grøn el. Målsætningen i 2030 er, at vindmøller i Holbæk Kommune årligt skal producere godt 300 GWh. I den reviderede klimastrategi forventes målsætningen øget til 335 GWh.

Holbæk Kommunes Kommunalbestyrelse ønsker med denne lokalplan og tilhørende kommuneplantillæg at imødekomme en ansøgning indsendt af Mejnerts Grøn Energi om at etablere et vindmølleprojekt på marker beliggende nord for Maglebjerg, vest for Sandby og sydøst fra Hørve.

Projektet omfatter opstilling af tre vindmøller med en total højde på op til 150 meter. Realisering af projektet vil potentielt have en produktion på 38.000 MWh svarende til omkring 10.500 årlige elforbrug, med et gennemsnitligt elforbrug per husstand på 3.600 kWh/år. Området anvendes i dag som landbrugsjord.