Statslig og regional planlægning

Formålet med dette afsnit er at give det bedst mulige grundlag for at vurdere planen i en større sammenhæng. I afsnittet redegøres der derfor for eventuel relevant statslig og regional planlægning.

Bekendtgørelse om planlægning for vindmøller

Planlægning af vindmøller reguleres af 'Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller'. Bekendtgørelsen afløser det tidligere 'Vindmøllecirkulære' og ifølge bekendtgørelsen må der kun opstilles vindmøller indenfor områder der er udpeget i kommuneplanens retningslinjer, jf. planlovens § 11a, stk. 1, nr. 5.

Bekendtgørelsen indeholder yderligere retningslinjer, der tilgodeser nabobeboelse. Eksempelvis er det et krav, at vindmøller ikke må opstilles nærmere nabobeboelse end fire gange vindmøllens totalhøjde, dog gælder afstandskravene ikke vindmølleejernes beboelse, da der her opnås bestemmende indflydelse. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at en ejer kan bestemme om vindmøllen skal standes.

Derudover opstiller bekendtgørelsen overordnede regler for kvaliteten af vindmølleplanlægningen i forhold til omgivelserne. Eksempelvis skal områdets størrelse være tilpasset den påtænkte vindmølleplanlægning samt opstillingen heraf skal udføres i forhold til landskabet og i let opfatteligt geometrisk mønster.

Endeligt stiller bekendtgørelsen specifikke krav til detaljeniveauet i udformningen af lokalplaner, så som placering, antal, totalhøjde og udformning.

Lokalplanen vurderes at være i overensstemmelse med bekendtgørelsen.

Statslige vandplaner

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand (BEK nr. 796 af 13/06/2023), har til formål at sikre udarbejdelse af vandområdeplaner med mål og indsatsprogrammer for vandområder med henblik på fremtidig målopfyldelse. Planerne udarbejdes af Miljøstyrelsen.

Planområdet er beliggende indenfor hovedopland DK2.2 Isefjord og Roskilde Fjord i vandområdedistrikt Sjælland og i en afstand af ca. 255 meter til nærmeste målsatte vandløb, Svinninge Audebo Kanalen.

Vindmøller fremgår ikke af listen over påvirkningstyper der kan medføre en stofpåvirkning af vandkvaliteten jf. Vandområdeplan 2021-2027 for Sjælland.

Planlægningen vurderes at være i overensstemmelse med vandplanerne, da den ikke medfører øget forurening eller påvirker mulighederne for at opnå en god økologisk tilstand i vandområderne.

Habitatbekendtgørelsen og artsfredningsbekendtgørelsen

Ifølge habitatbekendtgørelsen (Lovbekendtgørelse nr. 1048 af 21/08/2023) kan et planforslag ikke vedtages, hvis gennemførelse af planen kan betyde:

• at planen skader Natura 2000-områder (fuglebeskyttelsesområder og habitatområder),
• at yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i Habitatdirektivets bilag IVa kan blive beskadiget eller ødelagt, eller at de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IVb i alle livsstadier, kan blive ødelagt (bilag IV-arter).

Natura 2000-områder

De nærmest beliggende Natura 2000-områder inden for 20 km er N154 ”Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakke”, N157 ”Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken”, N155 ”Udby Vig”, N156 ”Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å”, N262 ”Annebjerg Skov og Ulkerup Skov” og N239 ”Ryegård Dyrehave, Bramsnæs og Garveriskov og Egernæs med holme og Fuglsø”. Vindmøllerne må derfor ikke forhindre opretholdelse af ”gunstig bevaringsstatus” for de arter og naturtyper, som disse områder er udpeget for at beskytte.

Naturtyper

Anlægsfasen vil kun påvirke lokale naturforhold gennem en midlertidige grundvandssænkning, men vil ikke påvirke naturtyper på udpegningsgrundlagene for nærliggende habitatområder, som ligger mindst 7 km fra rammeområdet. Driftsfasen vil heller ikke resultere i påvirkninger heraf.

Arter

Arterne kildevældsvindelsnegl, skæv vindelsnegl, sumpvindelsnegl, stavsild, pigsmerling, stor vandsalamander, klokkefrø, odder, enkelt månerude og mygblomst er på udpegningsgrundlaget for de nærliggende habitatområder. Ingen af disse arter forekom i rammeområdet. Vindmøllernes anlægs-, drifts- og demonteringsfase vil derfor ikke påvirke bevaringsstatus for nogen af de ti arter på udpegningsgrundlaget for de nærliggende habitatområder.

Fugle

Inden for 20 km af rammeområdet ligger de fire fuglebeskyttelsesområder F94 ”Sejerø Bugt og Nekselø", F99 "Saltbæk Vig", F100 "Tissø, Åmose og Hallenslev Mose" og F117 ”Store Åmose”. Vindmøllernes potentielle påvirkninger af alle 27 fuglearter på udpegningsgrundlaget for disse fire fuglebeskyttelsesområder blev vurderet i Natura 2000-væsentlighedsvurderingen, som er en del
miljøvurderingen. Af de 27 udpegede fuglearter, var det kun fiskeørn, havørn, rød glente, rørhøg, blisgås, bramgås, grågås, pibesvane, sangsvane og sædgås, som potentielt kan forekomme i rammeområdet. De øvrige udpegede yngle- og trækfuglearter forekom ikke i rammeområdet, da der her ikke var egnede habitater for disse arter. For eksempel er bjergand, ederfugl, fløjsand, gråstrubet lappedykker, krikand, sortand og stor skallesluger alle tilknyttet større søer og kystlokaliteter, som ikke findes i rammeområdet. I perioden 30. maj 2023 til 26. februar 2024 blev udpegningsarterne fiskeørn, havørn, rød glente, rørhøg, bramgås, grågås og sangsvane registreret i rammeområdet, og disse arters rasteforekomster og flyveruter blev kortlagt i området i denne periode.
Fiskeørn, havørn, rød glente og rørhøg ynglede ikke nær rammeområdet, og arbejdet i anlægs- og demonteringsfasen vil derfor ikke medføre forstyrrelse eller ødelæggelse af yngleområder for disse udpegede ynglefuglearter.
Rammeområdet var ikke et betydningsfuldt rasteområde for de udpegede trækfugle blisgås, bramgås, grågås, pibesvane, sangsvane og sædgås. Arbejdet i anlægs- og demonteringsfasen for vindmøllerne vurderes derfor ikke at medføre forstyrrelser, som kan påvirke bevaringsstatus for trækfuglearterne på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde F94, F99, F100 og F117. Ud fra viden om fuglenes flyvemønstre i rammeområdet, deres udbredelse og bestandstørrelse i Danmark, samt arternes risiko for at kollidere med vindmøllerne, blev det vurderet, at ingen af fuglearterne på udpegningsgrundlaget for de nærliggende fuglebeskyttelsesområder vil blive væsentligt påvirket på grund af kollisioner med møllerne I driftsfasen. Vindmøllerne i drift vurderes heller ikke at fortrænge fouragerende individer eller på andre måder påvirke bevaringsstatus for fuglearterne på udpegningsgrundlaget for de nærliggende fuglebeskyttelsesområder. Større mølleparker, som anlægges på trækfugles rute gennem landskabet (f.eks. langs kystlinjer, i større
ådale eller ved søsystemer) kan skabe barrierer for trækfuglene. Dette betyder, at trækfuglene enten får en længere trækrute uden om møllerne eller skal finde en helt anden trækrute. Der vil kun blive etableret tre vindmøller ved Sandby, og rammeområdet ligger ikke på en vigtig trækrute for fugle, da området ikke ligger nær vigtige fourageringsområder for trækfugle eller nær en kystlinje, tange eller lignende vigtigt udtræksområde for fugle. Vindmøllerne vil derfor ikke udgøre en barriere for trækkende fugle. Samlet vurderes det, at projektets anlægs-, drifts- og demonteringsfase ikke medfører væsentlig negativ påvirkning af bevaringsstatus for arter og naturtyper på nærliggende habitatområders udpegningsgrundlag, eller for fuglearterne på nærliggende fuglebeskyttelsesområders udpegningsgrundlag.

Bilag IV-arter

Af arter på habitatdirektivets bilag IV forekommer flagermus som blev registreret i planområdet, men det kan ikke udelukkes, at spidssnudet frø kan forekomme vandrende i planområdet. Flagermus var de eneste arter på Habitatdirektivets bilag IV, som blev registreret i løbet af feltundersøgelserne i forbindelse med vindmøllerne i rammeområdet.

Flagermus

De levende hegn i rammeområdet var de bedst egnede flagermushabitater nær de tre vindmøller, da flagermus ofte benytter levende hegn til fouragering og som ledelinjer under deres spredning i landskabet.

Metode for flagermusundersøgelsen

I løbet af foråret (maj) 2023 blev der registreret flagermus i to nætter fra solopgang til solnedgang (13,8 timer). I sommerperioden blev der registreret flagermus i tre nætter fra solopgang til solnedgang (23,9 timer). Om efteråret blev der registreret flagermus i to nætter fra solopgang til solnedgang (19,2 timer). Alle nætter, hvor der blev registreret flagermus, var med stille vind og uden regn, hvilket var optimalt for flagermusenes aktivitet i området. Til registrering af flagermusaktiviteten i området blev der opsat fire flagermusdetektorer. Tre detektorer blev placeret på de planlagte møllepositioner på åben mark, mens en fjerde detektor blev placeret ved nærliggende levende hegn. Ud over den automatiske registrering, blev der om natten den 30. maj eftersøgt aktive flagermus ved hjælp af en håndholdt flagermusdetektor langs levende hegn og langs Svinninge-Audebo Kanal rundt om vindmølleområdet. Denne aktive eftersøgning med håndholdt detektor blev udført for at undersøge forekomsten af flagermus i landskabet rundt om
vindmøllerne.

Flagermus i rammeområdet

I løbet af flagermusundersøgelsen i 2023 blev der registreret vand-, trold-, dværg-, pipistrel-, brun-, skimmel-, syd- og langøret flagermus langs de levende hegn og på de åbne marker i rammeområdet. Om foråret var der en forholdsvis lav flagermusaktivitet i rammeområdet, og de fleste flagermusregistreringer blev gjort langs levende hegn. Om sommeren var der en lidt højere flagermusaktivitet end om foråret, mens der om efteråret var en meget høj flagermusaktivitet i området. Både i forårs- og efterårsperioden blev der registreret flest flagermus langs de levende hegn sammenlignet med på åben mark, mens der i sommerperioden ikke var stor forskel på flagermusaktiviteten langs levende hegn og på åben mark. I både sommer- og efterårsperioden var brunflagermus den mest almindeligt registrerede art i området, og denne art har en høj risiko for at kollidere med vindmøllerne, da den ofte fouragerer højt i det åbne luftrum. Derudover var der en meget høj aktivitet af flagermus i rammeområdet om efteråret. For at
undgå at flagermus kolliderer med vindmøllerne, skal der derfor indføres vindmøllestop for flagermus på alle tre vindmøller, når der er stor flagermusaktivitet nær vindmøllerne, som beskrevet under afværgeforanstaltninger herunder.

Påvirkning af flagermusenes levesteder

Under anlæggelsen og demonteringen af vindmøllerne fjernes der ikke bygninger eller træer, som kunne være raste- eller yngleplads for flagermus. Der fjernes heller ikke levende hegn, som anvendes af flagermus til fouragering og som ledelinjer i rammeområdet. Arbejdet i forbindelse med anlæggelse og demontering af møllerne vil derfor ikke medføre ødelæggelse af sommer- og vinterkvarterer for flagermus i rammeområdet.
Hvis kabelanlægget for nettilslutningen skal passere træer med egnede yngle- eller rastepladser for flagermus, vil disse blive undgået, enten ved at kablet lægges uden om eller ved at træerne underbores. Lokalt vil anlægsarbejdet for kabelanlægget være kortvarigt og hovedsageligt foregå i dagtimerne inden for et begrænset område. Kabelanlæggets anlægsfase vurderes derfor ikke at påvirke flagermusenes anvendelse af levende hegn og andre landskabselementer til ledelinjer og fouragering væsentligt.

Afværgeforanstaltninger

For at undgå, at flagermus kolliderer med vindmøllerne, skal der udføres vindmøllestop på alle tre vindmøller fra solnedgang til solopgang på nætter med vindstyrker under 8 m/s og temperaturer over 10 °C i perioden 15. juli - 15. oktober. Et sådant vindmøllestop er en effektiv måde, hvorved kollisionsdrab af flagermus kan undgås. Hvis efterfølgende flagermusundersøgelser kan dokumentere, at der ikke
forekommer betydelige mængder flagermus nær vindmøllerne i rammeområdet, kan møllestoppet fjernes igen, eller det kan justeres med hensyn til hvilke vindmøller, der skal være omfattet, og i hvilke perioder og ved hvilke vindretninger og temperaturer møllestoppet er relevant. Dette sikres med § 25-tilladelsen.

Sikring af individbeskyttelse

Der ødelægges ikke yngle- eller rastepladser for flagermus i rammeområdet, da der ikke fjernes bygninger eller træer med egnede levesteder for flagermus i anlægsfasen. Der fjernes heller ikke levende hegn, som flagermusene anvender til fouragering og spredning. Derudover indføres der vindmøllestop på alle tre vindmøller i de perioder, hvor der er høj flagermusaktivitet i rammeområdet, så kollisionsdrab af flagermus undgås. Vindmøllerne vurderes derfor ikke at påvirke hverken flagermusenes overlevelse eller reproduktion negativt i løbet af anlægs-, drifts- og demonteringsfasen, og rammeområdets økologiske funktionalitet for flagermus opretholdes.

Naturbeskyttelsesloven

Naturbeskyttelsesloven beskytter bl.a. naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder samt de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier.

Ifølge naturbeskyttelsesloven må der ikke foretages ændringer i tilstanden af en række beskyttede naturtyper eller etableres byggeri, anlæg m.m. inden for en række beskyttelseslinjer.

Fundamenter til vindmøllerne, kranpladser, adgangsveje, teknikbygning ligger alle uden for arealer med §3-beskyttede naturtyper eller beskyttede vandløb.

Lokalplanen vurderes derfor ikke at påvirke hverken §3-naturtyper eller beskyttede vandløb væsentligt.

Bygge- og beskyttelseslinjer

Der findes indenfor lokalplanområdet ingen strandbeskyttelse eller sø- og åbeskyttelse. Der findes indenfor lokalplanområdet ingen skovbyggelinje, fortidsmindebeskyttelseslinje eller kirkebyggelinje.

Kommuneplan 2024

Kommuneplantillæg

Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2024 i forhold til kommuneplanens rammer. Derfor skal der udarbejdes et kommuneplantillæg som sikrer, at der er den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplan og kommuneplan.

Kommuneplantillægget skal udlægge et nyt rammeområde til tekniske anlæg med tilhørende rammebestemmelser og afgrænsning.

Kommuneplantillægget har til hensigt at muliggøre opsætningen af tre ens vindmøller med en totalhøjde på maksimum 150 meter, med tilhørende tekniske anlæg.

Følgende rammebestemmelser for rammeområdet fastsættes således i kommuneplantillægget:

• Plannavn: vindmøller ved Sandby
• Plantype: Kommuneplanramme
• Anvendelse generelt: Tekniske anlæg
• Anvendelse: Vindmøller
• Nuværende zonestatus: Landzone
• Fremtidig zonestatus: Landzone
• Højde vindmøller: max 150 meter
• Antal møller: max. 3 møller

Kommuneplantillægget er offentliggjort samtidig med lokalplanen.

Landskabsplan

Der er i forbindelse med Kommuneplan 2024 udarbejdet en landskabskarakter kortlægning. Her er planområdet en del af karakterområdet nr. 4 Lammefjorden.

Lammefjorden er inddæmmet fjordbund med intensiv opdyrkning. Stor skala landskab med vide udsigter og store markflader. Området er præget af lige veje og grøfter, tekniske anlæg, primært vindmøller og sparsom spredt bebyggelse og bevoksninger.

Lokalplanen giver mulighed for etablering af et teknisk anlæg i form af vindmøller i den vestlige del af område 4 Lammefjorden, hvilket ikke er i konflikt med anbefalingerne og tilstandsbeskrivelserne i Landskabsplanen. Der er desuden tale om en midlertidig anvendelse, idet det vurderes, at anlægget har en levetid på ca. 30 år. På denne baggrund vurderes det, at det planlagte ikke er i strid med Landskabsplan 2024.

Planlægningens miljømæssige påvirkning af landskabet er beskrevet yderligere i miljørapporten og miljøkonsekvensrapporten.

Eksisterende lokalplaner

Området er ikke tidligere lokalplanlagt.

Planlægning i forhold til nabokommuner

I følge Planlovens § 29 b, skal der i lokalplanen redegøres for planens eventuelle påvirkninger på nabokommuner. Det er Holbæk Kommunes vurdering, at etablering af vindmølleområdet vil have en påvirkning på Odsherred Kommune i form trafik, visuel påvirkning, støj og skyggekast.

Ovenstående forhold er belyst i den samlede miljøredegørelse der indeholder miljøvurderingens miljørapport (miljøvurdering af planlægningen) og miljøkonsekvensvurderingens miljøkonsekvensrapport (miljøkonsekvensvurdering af projektet).

På baggrund af vurderingen af de visuelle konsekvenser vurderes det flade landskabs store skala omkring lokalplanområdet at kunne rumme tre stk. 150 meter høje vindmøller. Landskabets præg af tekniske anlæg og karakteren som et energilandskab vil dog øges ved etablering af de nye vindmøller.

I forhold til trafik vil der i forbindelse med opførelse af vindmøllerne ske en midlertidig øgning af trafikmængden ved transport af materialer og møllekomponenter, hvilket samlet set vurderes at medføre en moderat negativ påvirkning for primære omgivelser til lokalplanområdet.

I forhold til støj fra vindmøllerne, viser de udførte beregninger at kravene fra Bekendtgørelse om støj fra vindmøller er overholdt for alle omkringliggende beboelser til det nye projekt og i arealer med støjfølsom arealanvendelse.

I forhold til skyggekast fra vindmøllerne viser de udførte beregninger at fem omkringliggende boliger teoretisk vil få over 10 timers udendørs skyggekast om året. Med skyggestop installeret i de nye vindmøller, vil ingen boliger dog udsættes for mere end 10 timer reel udendørs skyggekast om året.

Diverse udpegninger

Lokalplanområdet er omfattet af en række udpegninger, som er beskrevet i Kommuneplan 2024. Disse retningslinjer og udpegninger er beskrevet herunder.