Energiforsyning

Cerius er netselskab og elleverandør i området, dvs. de har ansvaret for en sikker elforsyning i området. Der kan frit vælges elleverandør. Elleverandørselskabet er det selskab, der sælger el til slutbrugerne.

Gislinge by bliver i dag forsynet med individuel naturgasforsyning. Det forventes at lokalplanområdet ligeledes blive med individuel opvarmning eller der kan etableres fælles varmeforsyning for den samlede bebyggelse, f.eks. i form af blokvarmeanlæg, evt. jordvarmeanlæg eller lignende.

I den strategiske varmeplan 2022 – 2030 fremgår at der er ikke regnet specifikt på en fjernvarmeløsning for de mindre øvrige byer i Holbæk Kommune. Dette gælder bl.a. Gislinge, idet varmemarkederne her er mindre end i f.eks. Svinninge og Tølløse, og da det dermed forventes, at der ikke vil kunne vises en positiv og robust samfundsøkonomi. En række af forsyningsanlæggene i kommunale bygninger fx i Gislinge skoler og plejecentre er dog så store at de kræver projektforslag ved ændringer. Det betyder, at der er krav om, at der skal regnes på alternativer. Her er det oplagt at se på en løsning, der inkluderer forsyning af nærliggende bygninger også.

Lokalplanområdet ligger indenfor Gislinge Vandværks forsyningsområde som har kapacitet til det antal boliger (forventet 68 boliger) som lokalplanen giver mulighed for.

Lokalplanområdet er ikke omfattet af Spildevandsplanen for Holbæk Kommune, og realisering af lokalplanen forudsætter derfor, at der bliver udarbejdet et tillæg til spildevandsplanen. Lokalplanen skal være i overensstemmelse med den til enhver tid gældende spildevandsplan.

Området skal udelukkende spildevandskloakeres og alt regnvand skal håndteres inden for lokalplanområdet. I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen, er der udarbejdet et regnvandsnotat (4. oktober 2024) af eksterne rådgiver, som redegør for nedsivningsforholdene og regnvandshåndtering i området. Af notatet fremgår, at lokalplanområdet ikke er egnet til nedsivning pga. højt grundvandsspejl og impermeable lerlag, og derfor skal der anlægges et skybrudsareal med regnvand- og forsinkelsesbassiner. 

Hverdagsregn (5 års hændelse) skal ledes til rense- og forsinkelsesbassin inden det ledes til nedsivningsbassin, som der er afsat plads til i bebyggelsesplanen. Der er ligeledes afsat areal i bebyggelsesplanen til magasinering af 30.000 m3 ekstremregn, svarende til en 100 års hændelse. Ekstremregn skal internt på grunden forløbe på veje og i grønne kiler, og boliger skal etableres i min. kote 5,2, så der ikke sker oversvømmelse af dem.

Det er et krav fra Holbæk Kommune at alle nye udstykninger/bebyggelsesplaner skal kunne håndtere en 5 års hændelse, indenfor afgrænsede regnvandsløsninger (f.eks. regnvandsbassiner). Ligeledes skal man kunne håndtere en 100-årshændelse indenfor området (f.eks. ved forsinkelse i lavninger)

Holbæk Kommune giver ikke tilladelse til at aflede regnvand til den offentlige regnvandskloak.
Derudover må eksisterende strømningsveje ved f.eks. skybrud ikke blokeres af ny bebyggelse. Ud fra nedenstående kort fremgå det, at fra arealerne ved Lundmarken løber en strømningsvej gennem den nordvestlige del af lokalplanområdet. Håndteringen af dette vand skal indtænkes i planen for området. Det skal sikres at vandet stadigvæk kan passere, så vandet ikke stuver op bagud, så man ikke flytter vandet til de nedstrøms matrikler.

Udover strømningsveje skal der også være fokus på, at det vand der på nuværende tidspunkt kan samles på området ved store regnmængder ikke afskæres. Hvis der laves afværge foranstaltninger i form af terrænreguleringer for at skabe en mere bassinform kan det risikeres at vandet, i højere grad end nu, stuves op på matriklerne nord for lokalplansområdet.

Scalgokort der viser strømningsvej og hvor vandet samler sig ved større regnhændelser.

Dræn og grøfter:
Man kan se på historiske kort at området er blevet drænet med åbne grøfter i løbet af den sidste halvdel af 1800-tallet, for at det oprindeligt våde område kunne opdyrkes. Disse grøfter er efterfølgende omlagt til dræn, som stadig fungerer i dag og som gør at området fortsat kan opdyrkes. Det må derfor forventes, at man finder flere dræn i forbindelse med byggemodningen.
Historisk kort fra 1842-99 ses herunder.

Høj målebordskort af 1842

Der er kendskab til en tinglyst servitut af 16.08.1963 vedrørende rørlagt skelgrøft mod øst.

Udviklere forventer, at rørlagte grøfter og dræn omlægges i forbindelse med byggemodningen. Det drejer sig specielt om den rørlagte og tinglyste skelgrøft, hvor funktionen skal sikres i f. m. den kommende byggemodning. Forinden en evt. omlægningen bliver rørlægningen lokaliseret og der udarbejdes en ansøgning om vandløbsregulering til Holbæk Kommune, der skal give en tilladelse til reguleringen.

Træffes der andre dræn i forbindelse med byggemodningen som ønskes omlagt, kræver dette ligeledes en tilladelse om vandløbsregulering fra Holbæk Kommune. Alle dræn der håndterer vand fra mere end en matrikel (dvs. modtager vand fra opstrøms matrikler og/eller løber ind på matrikel nedstrøms) er omfattet af vandløbsloven og kan kun fjernes efter forudgående ansøgning og tilladelse fra Holbæk Kommune.

Ny bebyggelse må ikke resultere i en øget afledning af regnvand til dræn.

Affaldshåndtering og genbrug skal følge Holbæk Kommunes til enhver tid gældende ordninger på området.