Borgerinddragelse
Lokalplanforslaget har været i offentlig høring i otte uger i perioden 7. oktober – 2. december 2014. Der indkom et høringssvar i denne periode, som har medført nogle mindre ændringer i lokalplanen i forhold til forslaget. Efterfølgende var lokalplanforslaget i en supplerende høring blandt lokalplanområdets grundejere i tre uger. Den supplerende høring omfattede tilføjelse af en bestemmelse om aflysning af en eksisterende lokalplan for området. Der kom ingen høringssvar under den supplerende høring.
Der er udarbejdet en oversigt over indkomne høringssvar, som indeholder resumé af det indkomne samt administrationens vurdering og indstilling hertil.