Borgerinddragelse
For-debat
I opstarten af planlægningen for Energibyen inviterede Holbæk Kommune lokale borgere til borgermøde og for-debat. Borgermødet var den 22. februar, 2024 på Holbæk Rådhus, hvor borgere i lokalområdet var blevet inviteret. Derudover var der blevet annonceret for borgermødet på Holbæk Kommunes hjemmeside. Til borgermødet havde borgerne mulighed for at komme med idéer, forslag og bemærkninger tidligt i planprocessen, hvor FORS var blevet inviteret med henblik på at fortælle om helhedsplanen for området. Efterfølgende var der en høringsperiode, som sluttede den 4. marts, 2024. Under høringsperioden modtog Holbæk i alt 10 høringssvar.
Administrationens resume og behandling af høringssvarene fra for-debatten kan ses her. Der er indkommet bemærkninger der vedrører bekymringer for trafikforhold, herunder trafikafvikling og støj, mulige lysgener, og afledning af regnvand til Kalvemose Å, samt ønske om andre anvendelser indenfor området.
Lokalplanens høringsperiode
Lokalplanforslaget blev udsendt sammen med forslag til kommuneplantillæg i offentlig høring i 8 uger.
Supplerende høring
Holbæk Kommune har i høringsperioden modtaget et høringssvar fra Fors A/S, som ønskede et ændret udlæg af vejareal i forhold til det, der var udlagt i lokalplansforslaget. Forslaget til den nye udformning og linjeføring af adgangsvejen er udarbejdet med henblik på at skabe et mere hensigtsmæssigt vejforløb med "blødere" vejkurver. Lokalplanen blev vedtaget med denne nye vejføring (linjeføring) og udlæg af vejareal. Derfor er der gennemført en supplerende høring af de berørte parter i perioden fra den 8. oktober 2024 til den 11. november 2024. Der er ikke indkommet bemærkninger/høringssvar til forslag om ændret vejudlæg/vejføring.
Behandling af høringssvar
Administrationen har modtaget 16 høringssvar i høringsperioden.
Du kan se behandlingen af høringssvarene (høringsnotat) her
Planen blev vedtaget med mindre ændringer til det offentliggjorte forslag. Ændringerne vedrører:
- Ændret vejudlæg iht. Fors A/S høringssvar
- Ændret mulighed for placering af jordvolde op til genbrugspladsen iht. Fors A/S høringssvar, som beskrevet tidligere i sagsfremstillingen.
- Ændret tekst i rammebestemmelserne for kommuneplantillægget, sådan at det fremgår, at genbrugspladsen ikke må placeres indenfor OSD-område (område med særlige drikkevandsinteresser).
- Tilføjelse af bestemmelse under "forudsætning for ibrugtagning", sådan at det sikres at beplantningen og jordvoldene indenfor lokalplanen etableres.
- Mindre redaktionelle ændringer og konsekvensrettelser.